B&W 705 S2 brillerer specielt, når det gælder om at sætte den akustiske scene og genskabe en tredimensionel oplevelse af rummet omkring musikerne. Det gælder, både når rummet er nærmest endeløst stort, som på “Moonlight on Spring River” med Zhao Cong, og i mere intime omgivelser, som på Hanne Boels udgave af “The Ballad of Lucy Jordan”.
Selv om bassen er lille, er der pænt styr på detaljerne i bunden helt ned til grænsen lige under 50 Hz, hvor forskellen på en kompakt standerhøjttaler og en langt større gulvhøjttaler gør sig gældende.
Højttaler-enhederne er nyudviklede “light-udgaver” af dem fra 805 D3. Og udviklingsarbejdet har ikke været forgæves. Diskanten er let og detaljeret, og detaljerne står frit i rummet, hvad vi sandsynligvis kan takke det topmonterede Nautilus-kabinet for.
At høre en gammel testklassiker som Thérèse Juels “Tiden bara går” er en fornøjelse. Percussion-detaljer klinger vægtløst i rummet, og stemmerne står helt tæt. Man føler sig hensat til den gymnastiksal, hvor nummeret i sin tid blev optaget med en enkelt stereomikrofon.
Bowers & Wilkins foreslår at bruge højttalerne sammen med en forstærker på 30 til 120 watt. Med 30 watt til rådighed bliver det stille musik og i mindre rum. Skal der magt over tingene, er en kraftig forstærker nødvendig. Vi brugte det meste af tiden en NAD M32 digitalforstærker på 180 watt pr. kanal, som holdt højttalerne i et jerngreb. En mindre 2 x 70 watt forstærker kunne godt levere spænding nok, men ikke med samme autoritet – og den svedte mærkbart under belastningen.
Konklusion
Bowers & Wilkins 705 S2 er trods alt ikke en 805 D3 i forklædning. Men akustikerne har været på hugst i skuffen med B&W’s patenter. Og det, som “lillebror” præsterer, er så rigeligt prisen værd. Er lytterummet lille, leverer højttaleren et stort lydbillede med masser af detaljer og stemmer som få andre i prisklassen. Holder du af akustisk musik, får du en fornem gengivelse af optagerummet.
Du skal dog regne med at bruge mindst lige så mange penge på forstærkeren som på højttalerne. JAH