TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi kårer

Naim New Classic NCS 222 og NAP 250

Musikelskere, der bare VIL have den bedste lyd, men også ønsker den ultimative brugervenlighed, kan godt begynde at spare op.

Af / 30/10/2023 - 11:39
Naim New Classic NCS 222 og NAP 250

Efter en årrække med næsten identisk udseende Naim-produkter, bragte de i 2016 et frisk pust til Uniti-serien. Nu er turen kommet til New Classic-serien. Som også endelig har balancerede XLR-tilslutninger!

Det grønne lys i Naim-logoet og bag frontknapperne er nu blevet erstattet med hvidt. Det giver en mere moderne fornemmelse, inspireret af Uniti-serien.

Mens den ældre NAC-N 272-forforstærker har en lille grøn monokrom skærm til at vise menuer og information om den musik, du spiller, er den nye NSC 222’s skærm i fuld farve og meget større.

NAP 250 effektforstærkeren bruger otte keramisk isolerede transistorer fra NAP S1 statement-forstærkeren, som er en ekstrem monoforstærker til prisen af en mindre lejlighed – pr. kanal! Resultatet er en usædvanlig støjsvag, men kraftfuld effektforstærker med rå kontrol, timing og sprød lyd.

Lyden af Naim New Classic 200

Vokalen går lige i hjertet, det er umuligt ikke at blive rørt. Alt lyder solidt og bundsolidt, mens musikkens nerve kommer igennem som intet andet.

Naim-sættet lyder fantastisk, som det er. Og endnu bedre, hvis du opgraderer forforstærkeren med den eksterne strømforsyning NPX 300. Det fremkalder endnu flere lag i musikken. Lydbilledet vokser i dybde og bredde, og et vokalkor bliver endnu bedre adskilt. Alt har fået et bedre fokus.

Og hvis du troede, at 2 x 100 watt ikke var nok til at gi’ et solidt spark i bagdelen, kan du godt tro om igen. Du har fuld kontrol, selv når du spiller så højt, at din nabo får nok.

Konklusion

I disciplinen at indfange både lytterens hjerte og sind er Naim ekstremt stærk med New Classic NSC 222 og NAP 250. Streaming med en genial brugerflade betyder, at alle kan bruge den.

Lyden er enestående. Rytmen, opløsningen, basresponsen. Alt er på plads, endnu strammere og i bedre fokus end før. Og skulle du få lyst til at opgradere senere, kan du købe en ekstern strømforsyning og få endnu bedre lyd. Det her er lyd i drømmeklassen.

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere
Scroll to Top