NAD M10 ser ikke ud af meget på toppen af stereomøblet. Men det er heller ikke der, man normalt ville anbringe den. Den lille enhed er som skabt til at blive skubbet ind på en reolhylde eller stå oven på en skænk. Når apparatet er slukket, er hele overfladen højglanssort. Først når man tænder den med en berøring, lyser hele glasfronten op i et touch-display.
NAD M10 klarer en fuld vifte af filformater, herunder MQA. Det er i det hele taget svært at finde et hi-fi-musikformat, der ikke understøttes. Bortset fra vinylplader.
Den “komponent” i anlægget, der har den største indflydelse på lyden, er hverken forstærkeren, højttalerne eller for den sags skyld strømkablet. Farvning fra lytterummet påvirker mere end alt andet. Derfor er det en spændende nyhed, at NAD M10 har indbygget rumkorrektion. Det sker i form af Dirac Live.
NAD M10 ligner en nipsgenstand, men til en snes tusind kroner kan man forlange mere. Og det opfylder den. Den har ikke helt den samme glasklare åbenhed som storebror M32, men den tegner stadig den akustiske scene flot, bredt og dybt.
Dirac Live-rumkorrektionen virker ganske glimrende! Uden rumkorrektion var lyden glimrende og med god definition. Men med korrektionen slået til faldt perspektivet på plads, og rummet bag højttalerne blev større og bredere. Lyden blev samtidig også lidt mindre nær og kontant, men der er ingen tvivl om, at lyden efter korrektion er den mest rigtige!
Konklusion
NAD M10 er en charmerende lille fyr, der kan være med til at nedbryde nogle fordomme om, hvad man kan forvente af et lille, dekorativt minianlæg. Anlægget kombinerer en lydkvalitet, der kan konkurrere med fuldvoksne anlæg, med samme bekvemmelighed, som vi er vant til fra multirumsanlæg. Som det i øvrigt også kan indgå i.
Der er lidt til alle: DSD- og MQA-afspilning til entusiasterne – og rumkorrektion til at sikre, at anlægget kan lyde godt, selv om højttalerne gemmes af vejen og ikke får lov til at dominere stuen. Prisen er solid, men man får valuta for alle pengene. (JAH)