Højkongen

*OPDATERING 06.11.19*

Vi har netop fået den utrolig triste nyhed om, at Jan Erik Kongshaug er død efter længere tids sygdom. Vores varmeste tanker går til familie og venner.

Den oprindelige artikel fortsætter nedenfor.

Hvis du spørger en hvilken som helst musiker inden for jazz, blues, viser eller hvad som helst andet, der inkluderer akustiske instrumenter, så kan vi garantere, at vedkommende har hørt om Jan Erik Kongshaug.

Det svar, du får, er gerne noget i retning af: “Åh, jeg har altid drømt om at indspille i Rainbow Studio!” Med en god portion ærefrygt. Enten det, eller også har vedkommende allerede indspillet dér. Ofte flere gange, for har man først fået smag for Rainbow Studio og mærket sjælen i væggene, så kommer man som regel igen.

Rainbow Studio

Det legendariske studie blev grundlagt af Kongshaug, som drev det fra 1984 til 2017, og har gennem årene huset legender som Keith Jarrett, Chick Corea og Pat Metheny, og var i øvrigt også åstedet for et stort antal udgivelser på det legendariske tyske jazzpladeselskab ECM.

Blandt danske jazzmusikere, der har indspillet i Rainbow Studio, er guitaristen Jakob Bro og pianisten Jacob Anderskov, for bare at nævne et par stykker.

Hi-fi-lyd

Kongshaug er kendt viden om for sin “hi-fi”-lydsignatur, hvor instrumenterne får plads til at ånde i et stort, luftigt lydlandskab, og det var ham, der sørgede for, at de kunstnere, der kom ind i studiet for at indspille musik, kom ud igen med master-guld.

Faktisk er det slet ikke sikkert, at ECM havde haft den høje stjerne, det har i dag, uden Jan Erik Kongshaugs gyldne fingre. Og hvem ved, måske ville Keith Jarrett heller ikke have haft så stor succes, hvis ikke det havde været for Kongshaug?

Indspilninger med Jan Erik Kongshaug ved knapperne har en så organisk klang, et lydbillede så fuld af varme og luft, at det ikke er underligt, at de bruges til at demonstrere hi-fi på messer over hele verden.

Prisuddeling

Til og med år 2013 afholdt vi, Lyd & Billede, vores årlige prisceremoni i netop Rainbow Studio for at sikre, at de, der modtog priserne for de bedste produkter i deres respektive kategorier, fik opleven af noget ekstraordinært. Og live-underholdning med en lydkvalitet, som kun Kongshaug kan præstere.

Det er med stor glæde, at vi nu kan give Jan Erik Kongshaug hans egen pris. (GN)

Sensationelt god pladespiller

Hvem har ikke danset til tonerne af en Technics-pladespiller? Verdens mest kendte grammofon og DJ’ernes favorit SL-1210 er også en fremragende pladespiller til hjemmebrug. Men her behøver man hverken pitch-kontrol eller baglæns afspilning.

Her er SL-1500C et meget bedre valg. Den ligner DJ-grammofonen, men er en rendyrket hi-fi-pladespiller med Technics’ robuste Direct Drive-drivværk og højdejustérbar tonearm med aftageligt pickup-hus.

Den kommer med en Ortofon 2M Red monteret, en fremragende MM-pickup med udskiftelig og opgradérbar nål.

SL-1500C har også indbygget phono-trin, så den let kan kobles til forstærkere eller højttalere, der ikke har indbygget pladespillerindgang. Desuden kan den sluttes til et separat phono-trin, f.eks. indbygget i en forstærker, og så kobles det indbyggede ud for at reducere støj på udgangene.

Den starter på næsten ingen tid, og en smart mekanik kan løfte armen ved pladestop for at undgå slitage.

Technics-pladespilleren er solidt bygget og leveres med støvlåg og alle nødvendige kabler. Det er tydeligt, at den er bygget til at holde, men hvem ville også skille sig af med noget, der lyder så godt?

Den overgår det meste, vi har hørt, på basdynamik. Bassen er nemlig yderst potent, går virkelig dybt og er godt kontrolleret og defineret. Den er heller ikke så ringe på de højere frekvenser, hvor pladespillerens åbenhed og detaljerigdom gør det til en oplevelse at høre musik på vinylplader.

Konklusion

Technics SL-1500C åbner lydbilledet op som en analog dåseåbner og henter klange frem, der normalt står beskedent i baggrunden på andre grammofoner.

Med udskiftelig nål og pickup er den rimelig fremtidssikret, og hvis man vil, kan man løfte lyden yderligere med et separat phono-trin og bedre kabler. Eller også kan man bare sætte pladespilleren op og bruge pengene på flere plader.

For den spiller så godt lige ud af æsken, at de færreste vil ønske sig mere. (LS)

Den bedste lyd vi har hørt

RME er en tysk producent, først og fremmest af højkvalitets studieudstyr. Det betyder, at de tænker lidt anderledes end de fleste hi-fi-producenter. Både med hensyn til opbygning og funktionalitet.

ADI-2 DAC er tysk præcision hele vejen igennem, og desuden har de begået en lille genistreg her. De fleste digitale hi-fi-produkter anvender integrerede kredsløb (IC’er), hvor man har loddet komponenter sammen, der hver for sig kun kan én ting. Det er sådan set udmærket og fungerer fint, men man er låst til dette kredsløb, hvis man ikke fysisk går ind og skifter komponenter ud.

FPGA

I hjertet af RME ADI-2 DAC sidder der i stedet en såkaldt FPGA (Field Programmable Gate Array). Kort sagt et programmérbart kredsløb med meget mere processorkraft end almindelige IC’er. Det er ikke så almindeligt for traditionelle hi-fi-komponenter som DAC’er.

I udgangspunktet begyndte RME på dette for at omgå nogle problemer med FireWire-protokollen (det var før USB blev standard for digital lydoverførsel fra computere). Men FPGA giver også flere fordele. På lydkortene kan man tilføje TotalMix, hvilket gør alle indgange konfigurérbare til ethvert output. Alt gøres internt i lydkortet, i FPGA’en.

I en DAC som ADI-2 behøver man ganske vist ikke dette, men det giver andre muligheder. Kommer der f.eks. et nyt branche-hypet format, behøver RME ikke at udskifte komponenter indeni og lancere produktet igen i en Mk2-version. Man behøver bare at lave ny firmware, som brugeren kan downloade, hvorpå FPGA’en omprogrammeres.

Hvis RME f.eks. en dag vil implementere MQA (som p.t. ikke understøttes), kan de gøre det med software. Enkelt og ligetil.

Konklusion

RME ADI-2 DAC er en virkelig god digitalkonverter, der lyder meget dynamisk med glasklare overtoner og klippefast bas. Der findes ingen digitalkonvertere på markedet, der understøtter højere digital opløsning. Absolut prisen værd.

Et dyk ned i menuerne, og bonusserne kommer på rad og række. Fem forskellige filterindstillinger giver en marginalt anderledes lyd efter behag. Parametrisk EQ kan indstilles individuelt for hver kanal, og hvis du har måleudstyr, kan du lave en simpel, men effektiv rumkorrektion.

EQ’en fungerer også på hovedtelefonudgangen. Som er den egentlige prik over i’et. Den er nemlig eksemplarisk god og kan drive selv temmelig tungtdrevne sager med brask og bram. Til prisen må det være den mest komplette DAC, vi har hørt. (GN)

Alle mand på dæk!

Hvis man trådte sine audiofile barnesko i 1970’erne eller bare holder af vintage-hi-fi, er der ikke et øje tørt ved synet af Onkyo TX-8270! Med sin sølvblanke frontplade med store, indbydende knapper kunne den være klippet ud af et hi-fi-katalog fra 1979.

Der er ikke tale om en forstærker, men om en receiver. Tro mod sit halvfjerdserforbillede domineres fronten af et bredt “vindue” i næsten hele apparatets bredde. En knap på størrelse med en ishockeypuck sidder der, hvor indstillingen af stationer skulle være, men er selvfølgelig volumenknappen, da al tuning sker digitalt.

Som sagt har Onkyo TX-8270 indbygget radiomodtager – og det af enhver slags. FM-radio, DAB+ og internetradio (TuneIn). Dertil kommer musik-streaming og multirumsfunktionalitet via Play-Fi. Og skulle det alligevel lykkes at finde en digital kilde, der ikke er indbygget, kan signalet streames via Chromecast, AirPlay eller, hvis alt andet glipper, Bluetooth.

Der er i det hele taget så mange funktioner i Onkyo TX-8270, at det ville fylde flere sider at remse det hele op, men blandt højdepunkterne er 384 kHz/32 bit digital opløsning, afspilning af DSD-filer og en udgangseffekt på 160 watt pr. kanal.

Med så mange funktioner og et lækkert design kunne man frygte, at der ikke var blevet råd til lydsiden. Men Onkyo TX-8270 lyder faktisk helt rigtigt! Der er en god live-fornemmelse på koncertoptagelser, med højt til loftet og bredt til væggene, prisen taget i betragtning. Der mangler ikke kræfter i bunden, og lydbilledet er behageligt på en lidt tilbagelænet facon.

Konklusion

Hvis du søger noget diskret, der bare skal levere musik fra streaming-tjenester, er Onkyo TX-8270 ikke svaret. Dertil har den for meget personlighed, og du ender også med at betale for funktioner, som du ikke har brug for. Til gengæld vil den være fuldkommen perfekt som centrum i dit private stereotempel, hvor du kan hygge dig med både vinylplader, radio, streaming og TV-lyd i høj kvalitet. Lyden fejler bestemt heller ikke noget, så længe du ikke stiller urimelige krav. (JAH)

High-end i bonsaiformat

NAD M10 ser ikke ud af meget på toppen af stereomøblet. Men det er heller ikke der, man normalt ville anbringe den. Den lille enhed er som skabt til at blive skubbet ind på en reolhylde eller stå oven på en skænk. Når apparatet er slukket, er hele overfladen højglanssort. Først når man tænder den med en berøring, lyser hele glasfronten op i et touch-display.

NAD M10 klarer en fuld vifte af filformater, herunder MQA. Det er i det hele taget svært at finde et hi-fi-musikformat, der ikke understøttes. Bortset fra vinylplader.

Den “komponent” i anlægget, der har den største indflydelse på lyden, er hverken forstærkeren, højttalerne eller for den sags skyld strømkablet. Farvning fra lytterummet påvirker mere end alt andet. Derfor er det en spændende nyhed, at NAD M10 har indbygget rumkorrektion. Det sker i form af Dirac Live.

NAD M10 ligner en nipsgenstand, men til en snes tusind kroner kan man forlange mere. Og det opfylder den. Den har ikke helt den samme glasklare åbenhed som storebror M32, men den tegner stadig den akustiske scene flot, bredt og dybt.

Dirac Live-rumkorrektionen virker ganske glimrende! Uden rumkorrektion var lyden glimrende og med god definition. Men med korrektionen slået til faldt perspektivet på plads, og rummet bag højttalerne blev større og bredere. Lyden blev samtidig også lidt mindre nær og kontant, men der er ingen tvivl om, at lyden efter korrektion er den mest rigtige!

Konklusion

NAD M10 er en charmerende lille fyr, der kan være med til at nedbryde nogle fordomme om, hvad man kan forvente af et lille, dekorativt minianlæg. Anlægget kombinerer en lydkvalitet, der kan konkurrere med fuldvoksne anlæg, med samme bekvemmelighed, som vi er vant til fra multirumsanlæg. Som det i øvrigt også kan indgå i.

Der er lidt til alle: DSD- og MQA-afspilning til entusiasterne – og rumkorrektion til at sikre, at anlægget kan lyde godt, selv om højttalerne gemmes af vejen og ikke får lov til at dominere stuen. Prisen er solid, men man får valuta for alle pengene. (JAH)

Bryd stuevæggene ned

Når vi tester grej i den højeste ende af skalaen, møder vi som oftest apparater, hvor prangende design går hånd i hånd med imponerende lyd. Men ikke alle er lige så flamboyante. Lyngdorf TDAI-3400 kunne således have været et stykke laboratorieudstyr designet af Philippe Starck.

Hos Lyngdorf er man ikke tilhængere af “sound” eller “lydsignatur”. TDAI-3400 sætter i sig selv ikke noget bemærkelsesværdigt fingeraftryk på lyden. I kraft af den indbyggede rumkorrektion fjerner den snarere farvning fra lyden, frem for det modsatte.

Rumkorrektionen kan for det første rette op på ujævnhederne i frekvensgangen. Til en vis grad, vel at mærke. Pukler er lette at fjerne, mens det kan kræve voldsomme mængder af effekt at rette op på et dyk. Og hvis udfasningen fra stående bølger er total i lyttepositionen, kan det endda være skønne spildte watt.

Jeg har på det seneste prøvet hele tre forskellige rumkorrektionssystemer. Alle tre har været forbedringer sammenlignet med den ubehandlede lyd. Men Lyngdorfs bud har givet den største forbedring.

Med RoomPerfect slået til blev frekvensgangen for det første mere rolig. Men den største forbedring var gengivelsen af perspektiv og rum. Der blev simpelthen højere til loftet! Fornemmelsen af at lytte gennem et vindue ind til koncertsalen blev udvidet betragteligt.

Konklusion

Lyngdorf TDAI-3400 er et meget usædvanligt produkt. Der er ikke blot tale om en overordentlig gennemført forstærker i high-end-kvalitet. Selv om lyden og den konsekvente konstruktion, der er digital fra indgang til udgang, kunne berettige prisen. Det, der adskiller den fra alt andet i klassen, er RoomPerfect-systemet, der flytter grænserne for, hvad du kan få ud af ikke blot dine højttalere, men også din stue! Der findes superforstærkere, hvis lækre lyd behager sjælen mere. Men hvad hjælper det, hvis rumakustikken overdøver det meste i praksis? (JAH)