TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi kårer

Acer Predator Helios Neo 16

Acer Predator Helios Neo 16 er en gaming-PC til folk flest. Det kan lyde kedeligt, men det er det ikke.

Af / 03/11/2023 - 11:02
Acer Predator Helios Neo 16

Acer Predator Helios Neo 16 er ikke årets hurtigste gaming-PC. Til gengæld koster den fornuftige maskine mindre end det halve af de fleste sværvægts-gamingcomputere. 

16-tallet i modelnavnet refererer til skærmstørrelsen på 16 tommer. Det er et behageligt kompromis. Skærmen er stor nok til at give en god indlevelse, men hele computeren kan stadig medbringes nogenlunde bekvemt i en normal rygsæk. Især da computeren er forholdsvis slank og vægten lige under 3 kilo. 

Hastighed frem for opløsning

Selv om skærmen er stor, er opløsningen den samme Full HD-opløsning, som har været normen på gaming-computere i mere end et årti. Til gengæld er skærmen forholdsvis hurtig: En opdateringshastighed på 165 Hz er glimrende til de fleste spil. Og passende til grafikkortet, der med al respekt ikke er den hurtigste knallert på molen. 

God processor, skrabet GPU

Det, der gør den største forskel i pris, er grafikkortet. En Nvidia GeForce RTX 4090 eller RTX 4080-grafikprocessor lægger mange tusind kroner på prisen. Helios Neo 16 må nøjes med en GeForce RTX 4060 med 8 GB RAM. 

Processoren er til gengæld helt moderne: En 13. generations Intel Core i7-13700H med 16 kerner og 24 tråde. 

Konklusion

Hvis penge ikke er problemet, kan man købe maskiner, der kan køre ethvert spil på markedet uden anstrengelser. Acer Predator Helios Neo 16 er lavet til alle os andre, der ud over den vigtige gaming-hardware også er nødt til at tænke på dagligdags trivialiteter som mad og husleje. For at bringe prisen ned har det været nødvendigt at indgå kompromiser. Men delene passer sammen, og resultatet er blevet en maskine, der dækker de flestes behov til en pris, der er nogenlunde spiselig. Der findes i øvrigt varianter af Helios 16 med både højere skærmopløsning og bedre grafikkort. Men flertallet vil ikke opleve et behov for det.

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere
Scroll to Top