Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Asus Zephyrus GX501V

Skrevet af / 29/10/2018 - 12:00
Asus Zephyrus GX501V

På grund af deres opbygning bliver gaming-laptops oftest meget store. Asus ROG Zephyrus (med efternavnet GX501V) er derfor lidt af et særsyn. Med under 2 cm i tykkelsen og 15 tommers skærmformat falder den inden for ultrabook-formatet. Og vægten på godt to kilo betyder, at den er let at have med i tasken. Også til daglig pendling til og fra arbejde eller studier.

Da vi har at gøre med en gaming-computer, er kabinettet selvfølgelig kulsort. Men Zephyrus er alligevel lidt mere civiliseret at se på end de fleste konkurrenter, der stikker designmæssigt ud med skarpe kanter og signalrøde besætninger. Med sine rene linjer og sin børstede metal-finish er den diskret nok til at komme med til arbejdsmøder.

En finesse er, at bundpladen vippes nogle millimeter ud fra kabinettet, når man åbner låget – og dermed skaber frit luftindtag i kabinettet. For at sikre, at ingen overser denne smarte detalje, stråler rødt lys ud gennem luftspalten.

Asus ROG Zephyrus er opkaldt efter vestenvindens gud i den græske mytologi. Vestenvinden er den blideste af de fire, og det holder stik. Nogle gaming-laptops har så støjende blæsere, at støjdæmpende hovedtelefoner er en nødvendighed. Men ikke her. Selv når det går hårdest til, er blæserstøjen kun en dæmpet susen. Det er imponerende fra en så kompakt computer!

Konklusion

Asus ROG Zephyrus er en gaming-computer, der i kraft af sin størrelse og vægt faktisk også kan bruges som hverdags-pc. Det er ikke alene den mest kompakte spilbærbare, vi har testet, men også den, hvor der er indgået færrest kompromiser for at bringe vægten og størrelsen ned. Selv om den kun fylder som en studie-laptop, er den blandt de kraftigste pc’er, vi nogensinde har testet.

Læg dertil et ultra-elegant og tillidsvækkende design, og vi har en maskine, der fortjener topkarakter. Prisen gør den til en eksklusiv fornøjelse – men den er pengene værd. Både for sværvægtsspillere på farten og for andre, der har brug for seriøse grafiske muskler, uanset hvor de går og står. JAH

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nyhed

Bliv en del af en eksklusiv L&B-gruppe!

Hjælp os med at blive bedre og mere relevante - og vind flotte præmier!
Læs mere
Scroll to Top