Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

40 år med Ken og KI

Ken Ishiwata har i 40 år spredt tryllestøv over Marantz' bedste komponenter. Det fejres med et jubilæsumsanlæg.

Skrevet af / 31/08/2018 - 11:08
40 år med Ken og KI

Hvis der er én person, der skal have æren for Marantz’ succes, så er det Ken Ishiwata. Hans formelle titel er ambassadør for mærket Marantz, men han er gennem sine 40 år i det europæiske hovedkvater blevet nærmest identisk med Marantz.

De mest lovende apparater fra Marantz får mærket “KI” og Kens signatur på fronten til at markere, at her er noget specielt. For at fejre Ken Ishiwatas arbejde gennem de fire årtier har Marantz lanceret en særlig jubilæusserie, KI Ruby (da 40-års bryllup kaldes rubinbryllup). Serien består af to apparater, SACD-afspilleren/DAC’en SA-KI Ruby og forstærkeren PM-KI Ruby. Der bygges i alt 1.000 stk af hvert, 500 i sort og 500 i champagnegylden, som sættes til salg i september.

SA-KI Ruby SACD-afspiller/DAC og PM-KI Ruby integreret forstærker. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

En del af teknologien, herunder DAC’er hentet fra det dyrere SA-10/PM-10 sæt, som vi tidligere har testet. Og ligesom der er forstærkeren rent analog, imens SACD-afspilleren fungerer som digitalkonverter.

Lyd & Billede var sammen med et internatinalt hold af lydjournalister inviteret til Amsterdam for at høre de to KI Ruby-apparater. Da præsentationen fandt sted i kælderen under Concertgebouw, blev der spillet optagelser derfra (Ishiwata elsker akustikken i netop den sal), men også jazz, rock og funk blev der plads til på pladetallerkenen. Højttalerne var Q Acoustics Concept 500, som vi tidligere har kåret som Årets Topklassehøjttaler.

Læs også: Mr. Marantz

I en ukendt rum og med ukendte optagelser er det farligt at komme med skråsikre bedømmelser, men sættet fremmanede en meget stor og flot soundstage, hvilket er et af Ishawatas kendingsmærker. Og den forholdsvis lille 100 W forstærker havde ikke problem med at styre højttalerne. Skal man sætte en finger på noget, så skulle det være, at lydbilledet virkede meget lyst. Men det kan sandsynligvis skyldes det forholdsvis hårde og udæmpede rum. Men under alle omstændigheder et lovende bekendtskab.

Der blev spillet via Q Acoustics Concept 500-højttalere. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

Ken Ishiwata har passeret de 70 år, men er tilsyneladende ikke i gang med at geare ned:

Som I sikkert har bemærket, har jeg ikke taget en rød jakke på for at fejre rubinjubilæet, men en gylden. For jeg er allerede begyndt at forberede mig på de 50 år,” sagde Ken Ishiwata.

Marantz SA-KI Ruby koster 32.999 kr, og PM-KI Ruby ligedes 32.999 kr.

Der blev spillet plader i mange genrer. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

HiFifreaks

NB! Redaktionen præciserer, at rejse og ophold var betalt af Marantz.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

FiiO på vej med nye produkter

HIGH END-messen i München nærmer sig

WiiM's bedste streamer - med touchskærm og rumkorrektion

Grænseløs forforstærker fra TAD

B&O tror på CD

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Lyd & Billede
Scroll to Top