TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

nyhed

Eksklusive hovedtelefoner fra Focal

Efter succesen med Elear og Utopia kommer Clear og lægger sig imellem.

Eksklusive hovedtelefoner fra Focal

De bedste hovedtelefoner, jeg har hørt til dato, er uden tvivl Focal Utopia. “Så velopløst, vægtløst og sammenhængende, at det er meningsløst at forsøge på at beskrive det,” var konklusionen, da vi testede dem. Men så er prisen også 32.000 kroner! Den mere moderate Elear imponerede også til 10.000 kroner, de manglede blot lidt varme og fylde i at kunne opnå topscore. Nu kommer derfor den mellemmodel, som mange nok har ventet på, nemlig Focal Clear.

Focal Elar

Foto: Focal

 

Åbne hovedtelefoner

Ligesom sine små og større brødre er Clear åbne hovedtelefoner. Det betyder, at de sender næsten lige så meget lyd udad som indad, så andre bliver nødt til at lytte til din musik, mens du til gengæld må finde dig i omgivelsernes støj. Hvorfor så gøre det på den måde? Ét ord: Dynamik. For det betyder nemlig, at man undgår, at der kommer ​​under- og overtryk i ørekopperne. Og dermed får driverne uhindret bevægelsesfrihed.

Annonce

Højttalermembranerne er som på Elear og Utopia en M-formet dome. Men hvor Elear brugte titaniumbelagt plast og Utopia det ekslusive beryllium, har man i Clear brugt en magnesium-aluminium-legering til membranerne. En sådan legering er ca. 1,5 gange lettere end aluminium og også har en særlig evne til at dæmpe vibrationer. Svingspolen i kobber er helt ny og designet til at give “bemærkelsesværdig dynamik i hele lydspektret.”

Nye perforerede ørepuder i mikrofiber lover at give os en så høj komfort, at vi glemmer, at vi har dem på hovedet.

Pris og tilgængelighed

Prisen på Focal Clear bliver ca. 12.000 kroner. Til prisen får du tre kabler med i købet: 4-bens balanceret XLR, 3,5 mm minijack og 6,35 mm jack-kabel. En taske er selvfølgelig også inkluderet.

Focal Clear kan bestilles nu.

 

Focal Clear – fakta (engelsk)

 

Type Circum-aural open-back headphones
Impedance 55 Ohms
Sensitivity 104dB SPL / 1mW @ 1kHz
THD 0,25% @ 1kHz / 100dB SPL
Frequency response 5Hz-28kHz
Loudspeaker 1.6″ (40mm) Aluminum/Magnesium ‘M’-shape dome
Weight 0.99lb / 450g
Cables provided 3m balanced cable (XLR 4-pin)

3m unbalanced cable (1/4″ TRS jack)

1.2m unbalanced cable (1/8″ TRS jack)

1/8″ jack to 1/4″ stereo jack adapter

Hard-shell carrying case provided 9.8″x9.4″x4.7″ (250x240x120mm)
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bowers & Wilkins' trådløse bliver endnu bedre

Skullcandy hørepropper med Bose-teknologi

Audeze med fed bas for alle

Luksuslyd i McLarens signaturfarver

Focal - med mere af det hele

Næste generation af Sony-hørepropper til under 1.000 kroner.

Opdatering giver bedre lyd

Nyt flagskib i Sennheisers 500-serie

Høreprop-monster fra FiiO har hele 26 drivere i alt

Xiaomis nye hørepropper bruger Wi-Fi til bedre lyd

Grado med nyt flagskib i massiv valnød

Bedre bruskledende hovedtelefoner fra Audio-Technica