TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Honor 9 – det er det de unge vil ha’

Smag på navnet... For den rene er alting rent og der er ikke noget beskidt over den nyeste telefon i Honor-serien.

Af / 28/06/2017 - 09:57
Honor 9 – det er det de unge vil ha’

Telefonen blev officielt afsløret i Kina d. 12. juni, men gjorde i går sin europæiske debut, ved en stort anlagt event i Berlin. Lyd & Billede var naturligvis med på forreste række.

Honor 9 lightcatcher

Honor 9 tager over efter Honor 8 og er en high end telefon i mellemklassen. Dertil har den nogle ganske fine specs, om end der er sparet et par steder.

Særligt designet blev der brugt lang tid på at beskrive, hvor især bagsiden prydet af ”3D-glas” blev fremhævet. Denne reflekterer i bedste nordlysstil lyset og giver en næsten animeret effekt af dansende lys. Nuvel. Også de tre farvekombinationer blev der brugt krudt på. Honor 9 fås i farverne blå, sort og grå. Sidstnævnte bliver ifølge Honor det nye sort i mobilbranchen.

Honor 9 specs
(Foto: MH)

Hvad indmaden angår, blev det afsløret, at Honor 9 kommer i to varianter. VI skal dog ikke regne med at se mere end én model på vore breddegrader. I sidste ende er det op til forhandlerne om de vil tage dem hjem. Det har de ikke ønsket. Vi må derfor nøjes med en model med 4GB RAM og 64GB Rom, imens de i andre lande kan få en udgave med 6GB RAM og 128GB Rom. Eftersom de fleste telefoner i dag har 4GB RAM og fordi telefonen kan udvide hukommelsen med op til 256GB via microSD-porten, behøver det ikke betyde så meget.

Annonce

Processoren er Huaweis egen Kirin 960 octa core, som vi allerede kender fra Huawei P10 og Huawei Mate 9 Pro. Også kameraløsningen er velkendt, og kopieret fra de forrige modeller. Der er derfor igen tale om en dual-kamera-løsning med en monokromlinse på 20MP, der tager sig af de mørke områder og skyggerne, og en 12MP farvelinse. Det eneste vi lige savner her er optisk billedstabilisering. Telefonen kører med Android Nougat og har fået tilført Huaweis tilpassede brugerflade EMUI 5.1.

Honor 9 comparison
Der blev prikket lidt til konkurrenterne.
Honor 9 Noel
Og så trillede ham her pludselig ind på scenen. Der skulle tales samarbejde med Monster headphones, som dog ikke bliver relevant for norden i første omgang.

Honor 9 kan købes i Danmark fra 15. august til vejledende udsalgspris på 3.999 kr. hos Elgiganten & Proshop. Den nye topmodel kan købes i farverne Glacier Grey, Saphire Blue og fra september i Midnight Black.

(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan bliver din iphone bedre med ny software

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul

Pixel-mobilerne får Airdrop

Frankrig om chatkontrol: "Vi er taget som gidsel af databeskyttelsen"

Slut med årlige iPhone-lanceringer