TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

6 top-mobiler til spotpris

Her er 6 high-end smartphones, som stadig er aktuelle, men koster en del mindre end da de blev lanceret.

Af / 10/08/2015 - 21:15
6 top-mobiler til spotpris

De store mobilproducenter har haft travlt med at lancere nye modeller i løbet af foråret. Især på Mobile World Congress i begyndelsen af marts vrimlede det med nye produkter. Men nu er sommeren ved at gå på hæld, og verdens største elektronikmesse, IFA i Berlin, er lige rundt om hjørnet.

Her kan vi også håbe på at se nye mobilmodeller fra producenter som Samsung, LG og Microsoft – i hvert fald er mange af disse firmaers topmodeller langt billigere nu end da de blev lanceret. Også selvom det ikke nødvendigvis er særlig længe siden.

Her har du et overblik over fede topmodeller, der i øjeblikket kan fås for en slik!

Nokia_Lumia_930 Testet hos Lyd og Billede

Nokia Lumia 930, 32 GB lager
Originalpris: 3.700 kroner
Kan købes til: 2.940 kroner

Annonce

Det skrev vi, da vi testede den:
Bortset fra det stadig beskedne udbud af apps kan Lumia 930 konkurrere med de bedste Android- og iOS-telefoner. Det er dog tvivlsomt, om den kan omvende deres brugere, men hvis man vil have en WP-mobil, er det afgjort den, man skal vælge.

LG G Flex2_990

LG G Flex 2, 16 GB lager
Originalpris: 4.700 kroner
Kan købes til: 3.054 kroner

Det skrev vi, da vi testede den:
En buet smartphone er først og fremmest et spørgsmål om bekvemmelighed, da den er rar at holde på og have i lommen. Og er man fristet, behøver man ikke længere at gå på kompromis. LG G Flex 2 kan fint måle sig med konkurrenterne, både hvad angår ydelse og funktioner. Den tager også usædvanlig gode billeder, og skærmen er god.

Motorola Nexus 6_990

Motorola Nexus 6, 32 GB lager
Originalpris: 4.800 kroner
Kan købes til: 3.749 kroner

Det skrev vi, da vi testede den:
Nexus-telefonerne plejer at imponere med den nyeste hardware og software, og Nexus 6 er ingen undtagelse. Den er en opvisning i gennemtænkt design og brugerflade med en ydelse, der giver baghjul til de fleste af konkurrenterne.

LG_G4c__H525n_Titan_EU-6

LG G4, 32 GB lager
Originalpris: 5.000 kroner
Kan købes til: 3.800 kroner

Det skrev vi, da vi testede den:
LG G4 er en værdig efterfølger til G3 og forbedret på de fleste områder. Skærmen har bedre lysstyrke og kontrast. Ydelsen er skruet i vejret, selv om den ikke slår nogen rekorder. Kameraet er blevet endnu bedre i svagt lys og giver mere korrekte farver. Vi kan også godt lide de nye læderklædte bagsider, man kan få.

HTC-One-M9_Silver_3V_intro[1]

HTC One M9, 32 GB lager
Originalpris: 5.000 kroner
Kan købes til: 4.404 kroner

Det skrev vi, da vi testede den:
HTC One fortsætter i sin tredje udgave med at imponere os med fremragende kvalitet, let anvendelige funktioner og en luksusfølelse, der slår konkurrenternes. Med sine stereohøjttalere har den også bedre lyd end nogen anden mobiltelefon.

Samsung Galaxy S6_990

Samsung Galaxy S6 edge, 32 GB lager
Originalpris: 6.500 kroner
Kan købes til: 5.073 kroner

Det skrev vi, da vi testede den:
Med Galaxy S6 har Samsung lagt tidligere tiders plastic bag sig og præsenterer en luksuriøs mobiltelefon i robust aluminium med en lækker bøjet skærm. Den er tilpas stor med ekstrem opløsning og fremragende billedkvalitet. Kameraet har praktiske manuelle indstillinger, men tager også fantastiske billeder på automatik. S6 er den hurtigste telefon, vi har testet, men alligevel er batterilevetiden rigtig god.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie

Oplad mobilen med din drikkedunk

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor

Endelig en foldbar, du ikke behøver at passe på

Honor Robot Phone: Smartphone med bevægeligt kamera skal erstatte stativ og gimbal

Foldbare smartphones har et batteriproblem. Honor mener, at Magic V6 er svaret

Xiaomis nye mobil zoomer til 400 mm uden at billedet falder fra hinanden

Samsung Galaxy S26: Mere AI, mindre spildtid