TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nu bliver iPhone endnu mere avanceret

På Apples udviklerkonference er det naturligt, at en ny version af operativsystemet til iPhone og iPad ser dagens lys. Her er iOS 9.

Af / 08/06/2015 - 21:20
Nu bliver iPhone endnu mere avanceret

Den personlige assistent Siri får en total overhaling og bliver mere proaktiv. Man kan allerede bruge Siri til at spørge om vej, finde en restaurant eller oprette en aftale i kalenderen, og nu tilføjer Apple flere funktioner. Brugeren vil nu kunne bede Siri om at finde billeder eller videoer fra et bestemt sted eller tidspunkt, og uanset hvor du befinder dig på din iPhone (en app, på en webside, i en email) vil du nu kunne bede Siri om at minde dig om netop dét på et bestemt tidspunkt (mind mig om at svare på denne mail, når jeg kommer hjem o. lign.).

iOS9-Siri

Ikke kun Siri har fået en overhaling. Plugger man sine hovedtelefoner i mobilen, får man foreslået en playlist eller lydbog. Og nu kommer iPhone også med påmindelser om, at man nu skal køre for at nå sin næste aftale – eller med forslag til, hvilken app man kan bruge netop nu. Meget i stil med Google Now.

iOS9-search

Søgefunktionen har også lært nye tricks og kan nu søge i apps, sportsbegivenheder, Netflix og meget mere, og søgefunktionen kommer også med forslag til, hvilke apps, steder eller personer som kan være interessante på et givent tidspunkt.

Annonce

Får man en email med forslag til en aftale, vil den automatisk dukke op i kalenderen.

Apples trådløse, mobile betalingsløsning, Apple Pay, bliver nu tilgængelig i Storbritannien, og flere butikker, kæder og banker understøtter nu tjenesten.

iOS9-Apple-Pay

Apple Pay og Passbook vil blive samlet i én ny app ved navn Wallet, som både skal kunne gemme kreditkort, boardingkort, billetter, etc.

Korttjenesten Apple Maps vil fremover vise brugeren restuaranter og butikker, som understøtter Apple Pay, og amerikanske og kinesiske vil få glæde af en ny funktion ved navn Transit, som hjælper brugeren med at komme rundt med offentlig transport.

iOS9-News

En helt ny app er News, som indeholder særlige versioner af artikler fra online-medier – meget i stil med app’en Flipboard. Artiklerne kan indeholde videoer, animationer og interaktivitet på samme måde som digitale magasiner til tablets.

Generelt er iOS 9 blevet mere raffineret og har for eksempel fået multitasking til iPad, som vi kender det fra Microsofts Surface-tablet og de fleste Android-tablets.

iOS 9 kommer til iPhone og iPad til efteråret. Alle enheder, som i dag understøtter iOS 8, vil også understøtte iOS 9.

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annoncørindhold: Shokz

Spændende OnePlus-nyheder på vej

Android 16 er her allerede

Alt det nye fra Apple WWDC

Huawei-scenarie truer: USA stopper Xiaomis chip-udvikling

EU-chok: Nye regler kan få billige smartphones til at forsvinde fra markedet

Dropper Samsung Googles Gemini?

Samsung One UI 8 beta er på vej ud

Oneplus AI kommer snart

OnePlus 13R kan nu overføre filer direkte til Mac

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret

Ny OnePlus-tablet bliver Apple-kompatibel

Google Gemini kommer til dit smartwatch