Googles motto har siden grundlæggelsen været “Du må ikke være ond“. Men holder idealerne stadig, eller udnytter Google sin altdominerende position til at fremme sine egne interesser, når man søger på nettet efter gode tilbud?
Det mener EU-kommissionen, som klokken 12 i dag har sendt, hvad der i EU-verdenen kaldes en “klagepunktsmeddelelse” til Google. Heri anklages Google for at have fiflet med søgeresultaterne, sådan at varerne fra Google Shopping dukker op øverst i søgeresultaterne.
Mistanken er ikke af ny dato. Faktisk kommer udspillet som det foreløbige resultat af en undersøgelse, der har varet siden november 2010.
Google har nu 10 uger til at komme med et svar på anklagen og prøve at overbevise kommissionen om den tager fejl.
“Med hensyn til Google er jeg betænkelig ved, om selskabet har givet sin egen prissammenligningstjeneste en uberettiget fordel, hvilket er i strid med EU’s kartel- og monopolregler. Hvis undersøgelsen bekræfter vores mistanke, vil det få retslige følger for Google og kræve, at selskabet ændrer den måde, hvorpå den driver virksomhed i Europa,” siger EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
Android kan presse konkurrenter ud
Og det er ikke det hele. Konkurrencekommissæren har desuden igangsat en kartelundersøgelse af Googles rolle på markedet for mobilstyresystemer og apps. Her er mistanken igen, at Google benytter sin førerposition til at holde konkurrenterne uden for. Faktum er det, at smartphones og tablets baseret på det gratis mobilstyresystem Android tegner sig for størsteparten af salget.
Selv om mobilproducenterne slipper for at betale for styresystemet, er det dog mere end svært at tjene penge på Android-enheder. Sidste år tjente Android-leverandørerne kun 2,4 mia. dollars på verdensplan. Så det er i hvert fald ikke lykkedes for Google at presse konkurrenten Apple ud.
Læs også: Android-mobiler sælger stort – men uden profit
Hvis EU-kommissionens undersøgelser konkluderer, at Google har gjort sig skyldig i ulovlig kartelvirksomhed, kan det blive redkordyrt. En EU-bod ventes at kunne blive på mere på end seks milliarder Euro (45 mia. kroner). Til sammenligning indehaves den hidtidige rekord af Intel, som i 2009 fik en bod på 1,1 milliarder Euro for at have udnyttet sin dominans på processormarkedet.
Kilde: EU-kommissionen, New York Times
Læs hele EU-kommissionens pressemeddelelse her.
