TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Økonomiske Oppo-hovedtelefoner

De nye PM-3 bliver Oppos hidtil mest betalelige hovedtelefon, og den giver os to grunde til at sætte forventningerne højt.

Af / 06/03/2015 - 10:35
Økonomiske Oppo-hovedtelefoner

Følg Lyd & Billede på Twitter  og Instagram Instagram

Topmodellen hedder PM-1, og koster 9.995 kroner. De lyder godt, især på en god hovedtelefonforstærker. Der er også en mindre kostbar variant, kaldet PM-2, til 7.995 kroner. Men den kommende PM-3 kommer blot til at koste det halve, nemlig 4.195 kroner.

De er mindre og lettere, med lukkede ørepuder og flade membraner på 55 mm, fremstillet over samme læst som driverne i topmodellen.

Headphone-PM-3_Quarter_View_White_hr

De findes også i hvid, og de har en meget god følsomhed på 102 dB og en nominel impedans på lave 26 Ohm. Dermed kan de drives af mobilen uden problemer.

Annonce

Oppo opgiver frekvensområdet til 10 Hz – 50 kHz, og de leveres med to kabler og en bæretaske. Det ene kabel er tre meter, og er beregnet til hjemmebrug, mens det andet er 1,2 meter og har en mikrofon og fjernbetjening. Det kan bruges med iPhone og Android, samt Windows Phone.

HA-2-full-view

Oppo har også lanceret en bærbar, batteridrevet hovedtelefonforstærker med indbygget DAC (digitalkonverter). Den hedder HA-2, og ligesom den stationære HA 1 understøtter den højtopløste lydfiler op til 384kHz / 32-bit, og også DSD-filer (op til 12 MHz – DSD256 og DSD4x).

HA-2-right-side

For de interesserede kan det oplyses, at den har en ESS ES9018-K2M Sabre32 digitalprocessor indbyggget og en hybrid forstærker og USB DAC hvilket betyder, at den overtager al digital-til-analog signalbehandling for den tilsluttede mobil eller tablet (iOS og Android) for den bedst mulige lyd i hovedtelefonerne. Det samme gælder, når den tilkobles til en Mac eller pc via USB.

Det indbyggede batteri kan lynoplade mobilen på 30 minutter. Forstærkeren skulle være i stand til at drive store hovedtelefoner også, og klarer at pumpe 300 mW effekt ud i et par 16-ohms hovedtelefoner.

Som man kan se på billedet, er der en Bass Boost knap, der løfter bassen, og en gain-omskifter for mere effekt på hovedtelefonudgangen, samt en drejeknap til volumen. Oppo HA-2 koster 3.395 kr.

HA-2-Connection-Diagram-HR

Tape Connection

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nothing Headphone (a): Storebrors tvilling til en lavere pris

Grado i valnød med varmere lyd

Kablede ørepropper fra Final til omkring 700 kroner

Sonys bedste hovedtelefoner i en ny farve

Derfor er kablede ørepropper blevet cool igen

Sonys bedste bliver endnu bedre

TV-hovedtelefoner med Auracast fra Sennheiser

Sennheiser går mod strømmen - og vælger kabel

Audeze LCD-5s lover lidt lettere luksuslyd

Meze i træ og titanium

Sonys altid-aktive ørepropper

Åben hovedtelefon fra folkene bag AKG