Det skotske mærke Simple Audio slog sig op som producent af stationære, netværksbaserede musikafspillere til hi-fi- og multirumsbrug. Deres Room Player-produkter adskilte sig fra den brede masse af musikafspillere ved at kommunikere indbyrdes via lysnettet i stedet for wi-fi eller Ethernet. Vi har testet systemet ved flere anledninger, og har haft meget positivt at sige om lydkvaliteten. Siden da er der også kommet flere opgraderinger, herunder støtte for Tidal-musikstreaming, hvilket har gjort systemet mere brugervenligt.
Opkøbt og nedlagt
Og alt lovede godt for fremtiden, da den amerikanske IT-virksomhed Corsair købte Simple Audio i 2013. Indtil nu, hvor Corsair har meddelt, at Simple Audio er ophørt med virkning fra december 2014. Flere af de ansatte har skiftet til at arbejde for Bose i Skotland, skriver What Hi-fi.
“Vi beklager at måtte meddele, at på grund af omstændigheder, som er uden for vores kontrol, ophørte salget af Simple Audio fra slutningen af december 2014, og der vil ikke ske yderligere udvikling af hardware eller software,” er budskabet fra Simple Audio. Corsair lover dog, at de fortsat vil stå for supporten af produkterne i garantiperioden.