TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
JULETILBUD - LB+ Total 50% rabat

40 megapixel fra Olympus!

Olympus har opdateret sit prisvindende systemkamera med muligheden for 40 MP billedfiler og femaksers billedstabilisator.

Af / 06/02/2015 - 09:56
40 megapixel fra Olympus!

Man skulle tro, at megapixel-ræset var ovre, men selv om de allerfleste – profferne også – klarer sig med 16-20 MP, findes der situationer, hvor endnu flere pixels kan være en fordel. Det hævder blandt andre Olympus, som har lanceret OM-D E-M5 II med en 16 MP-billedsensor, som er i stand til at lagre 40 MP-billedfiler.

ID: 16844

Kameraet, som har fået en vrid- og vipbar toucskærm, kan tage otte billeder i hurtig rækkefølge (cirka et sekund tager det), og lagrer filen som en 40 MP-fil. Det er en snedig anvendelse af kameraets billedstabilisator, som gør det muligt.

Når man har valgt 40 MP-opløsning, flytter billedsensoren på sig otte gange i halve pixeltrin, mens processoren samler informationen til 40 MP-opløsning.

Det kan være guld værd for fotografer, som skal have maksimal detaljeskarphed, for eksempel når de fotograferer produkter (på stativ), arkitektur, eller motiver, som står stille. For man kan ikke have bevægelige motiver under de otte eksponeringer. I alt tager processeringen 2,5 sekunder.

Annonce

ID: 17116

I normal opløsning kan man skyde serier på 10 billeder/s, og kameraet har som forgængeren E-M5 full HD-video, men med en bitrate på op til 77 Mbps og bedre ergonomi med større knapper og programvælgere samt en bedre 2,36 MP søger, vrid- og vipbar touchskærm og omfattende vejrtætning, som holder regnen ude.

ID: 16847

Den specielle fem-aksers billedstabilisator giver fotografen mulighed for at få tage billeder med længere lukkertider, op til fem eksponeringstrins længere, og den fungerer på alle objektiver.

Kameraet, som koster fra 8.999 kroner, kommer i handelen i slutningen af februar og har elektronisk lukker op til 1/16.000 sekund. Og Digital Shift, som giver dig perspektivkorrektion direkte på skærmen, integreret wi-fi for trådløs tilslutning til smartphonen, som også kan fjernstyre kameraet.

ID: 16835

Kameraet har ikke blot bedre specifikationer end E-M5, men har også bedre data end E-M10 og topmodellen E-M1, hvilket leder tankerne hen på en kommende E-M1 II med endnu heftigere ydelse.

Det nye E-M5II får en del nyt tilbehør. Et håndgreb, kaldet ECG-2, som kan bruges med en aftagelig batteripakke, HLD-8, for eksempel. Håndgrebet har for resten udgang for hovedtelefoner på siden, noget, der mangler på selve kamerahuset.

ID: 17137

Der findes også et undervandshus, PT-Ep3, som tåler dykning til 45 meters dybde,  og en større EP-16 øjemusling, som dækker øjet bedre, hvis man bruger briller.

En smart detalje er det påmonterbare punktsigte, EE-1, som kan monteres i blitzskoen, og som giver et LED-sigte i midten af søgeren.

ID: 16873

Kameraet kommer også i kit med en opgraderet ED 14–150 mm 1f4,0–5,6 zoom til ca. 12.000 kroner, og leveres med en ny kompakt blitz – FL-LM3, som har en reflektor, der kan vippes og drejes.

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Nu med 50 GB indbygget lagerplads

Strippet for farver

Forklædt reportagekamera

Lander i din hånd

Skarpere billeder og hurtigere skudkadence

Nyt budgetkamera fra Fujifilm

Endelig har Leica gjort det

Bringer dig endnu tættere på

GoPro MAX2: 8K hele vejen rundt

Actionkamera mindre end en tændstikæske

Kompakt og let telezoom

Forbedret budgetdrone