Panasonic Lumix TZ300 er lige noget for alle, der ønsker sig et lille kamera med kraftig zoom. Samtidig imødekommer TZ300 en stigende efterspørgsel efter kompaktkameraer, som nærmest har været ikke-eksisterende de seneste år.
Det nye TZ300 bygger videre på succesen TZ200, men er opdateret på de vigtigste områder.
Med hele 15x zoom, der strækker sig over 24–360 mm, er der næsten ikke noget, man ikke kan tage billeder af med kameraet. Det Leica-mærkede zoomobjektiv har en nærgrænse på 3 cm, og kameraet har en stor 1-tommers billedsensor på 20 megapixel.
Panasonic Lumix TZ300

Man kan optage video i ægte 4K-kvalitet på 3.840 × 2.160, og kameraet har 120 fps-optagelse i HD til jævne slowmotion-optagelser samt 4K Photo, hvor man kan udvælge et stillbillede fra en video med 30 billeder i sekundet.
Zoomobjektivet har en optisk og digital billedstabilisator for skarpere billeder og video, og kameraet har 22 kreative filtereffekter, der kan lægges på billeder for at ændre udseendet og udtrykket.
Der er også en indbygget blitz på toppen af TZ300.

Kameraet har både Bluetooth- og Wi-Fi-billedoverførsel via Panasonic Image App samt USB Type-C-opladning, så man kan oplade kameraet fra en bærbar computer, en strømadapter eller en powerbank.
TZ300 kommer i sort og gråt fra begyndelsen af maj til 999 euro svarende til omkring 7.500 kroner.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



