Anmeldelse: Daredevil: Born Again, 2. sæson

Marvels cinematiske univers omfatter også TV-serier, og et af de mest højprofilerede streaming-tilbud lige nu er 2. sæson af Daredevil: Born Again. På en måde er det 5. sæson af Daredevil-serien, som startede med tre Netflix-sæsoner tilbage i 2015-2018, og siden er blevet taget op igen af Disney+ med undertitlen Born Again.

Serien er hårdkogt superhelte-action-krimi-drama! Og nu er den også blevet særdeles politisk, for manuskript-forfatterne bruger naturligvis superskurken Kingpin (Wilson Fisk, imposant realiseret af Vincent D’Onofrio) som en Trump-lignende figur, der som New Yorks borgmester fremstår nærmest grænseløst korrupt. Han har endda også sine egne ICE-patruljer, the Anti-Vigilante Task Force (AVTF).

Det overordnede plot drejer sig især om et containerskib i New Yorks havn, som bliver sænket med en masse ulovlige våben ombord. Daredevil, Karen Page og deres vennekreds af advokater skal så forsøge at bevise, at Kingpin (og CIA!) står bag smugleriet, hvilket fører til en del drama i retssale. Daredevils civile identitet, Matt Murdock, er jo selv advokat, og disse elementer er således traditionelle i Daredevil-historier.

 

Der er et ganske stort persongalleri i serien; vi følger hele borgmesterens administrative hold og deres rolle som spindoktorer, hver gang der skal dækkes over en skandale. De rekrutterer eksempelvis forskellige ekspertvidner, og lægger pres på dem, så de lyver i retten. En flot demonstration af hvordan det nok foregår i virkeligheden, når de rige og magtfulde beskyttes af de dyreste, mest hensynsløse advokater.

Samtidig er der en anonym journalist, der poster afslørende satiriske videoer om borgmesteren på internettet. Daredevil (Charlie Cox) er eftersøgt efter begivenhederne i 1. sæson, og lever ”under jorden” sammen med sin kæreste og sidekick, Karen Page (Deborah Ann Woll), efter Bullseyes mord på deres partner, Foggy Nelson (som vender tilbage i et enkelt flashback-afsnit i 2. sæson).

Bullseye selv (alias Benjamin Poindexter, spillet af Wilson Bethel), som mest blev udviklet som figur i 3. sæson af Netflix-serien, er dog ikke så meget med her, og man føler lidt at forfatterne ikke rigtig vidste, hvad de skulle stille op med ham. Eller også føles det bare sådan i en serie, der skal gøre plads til rigtig mange figurer.

 

Man må fremhæve sæsonens fantastiske 8. og afsluttende afsnit som et ganske chokerende klimaks, hvor spændingen når nærmest revolutionære højder. Og alligevel er der tvivl om, hvorvidt retfærdigheden nu også sker fyldest. Men det vil 3. sæson nok melde mere om; den er allerede planlagt.

Det er godt at se, at mere end 30 tegneserie-skabere modtager ”Special Thanks” i rulleteksterne; fra Wally Wood til Bill Mantlo (ja, og naturligvis Frank Miller). Dette sker typisk når nogle specifikke tegneserier er blevet brugt som inspiration til bestemte scener og plot-elementer i TV-serien. Marvel er generelt gode til at vedligeholde denne forbindelse mellem de originale tegneserier og de nye film og serier baseret på dem.

Er Daredevil: Born Again stadig en serie selv for dem, der hader Marvel, som vi skrev i anmeldelsen af 1. sæson? Det må man svare ja til. For de kulørte action- og kostume-elementer som fans af superhelte-tegneserierne især elsker, er der faktisk ikke meget af her. Fokus er i stedet på karakter-drama, personlige intriger og politiske forviklinger. Men det er også vældig god underholdning.

5 funklende stjerner.

2. sæson af Daredevil: Born Again har premiere på Disney+ d. 25. marts, og episoderne udgives ugentligt. Sæsonen består af otte afsnit, og denne anmeldelse er baseret på alle otte afsnit.