Trods den virkelig store skærm føles LG G3 ikke specielt klodset i hånden. Bagsiden er ganske vist lavet af plastic, men med en metalfilm, som gør, at telefonen føles luksuriøs. Ud over den velvoksne skærm er det opløsningen, der skiller sig ud. Med hele 583 pixel pr. tomme virker Apples Retina-skærm med 326 ppi pludselig ikke så imponerende.
Farvegengivelsen er naturlig, hvilket er godt til foto og film, men LG G3 er ikke optimal i sollys, da lysstyrken ikke er blandt de bedste.
Det mest opsigtsvækkende ved kameraet er den nye laser-autofokus. Takket være hurtigere afstandsmåling kan man ikke bare skyde sine snapshots hurtigere, men også få skarpere billeder i svagt lys. Især da der er optisk billedstabilisering. De bliver tilpas oplyst med præcise farver og meget lidt billedstøj. I dagslys imponerer G3 med skarpe billeder og god hvidbalance.
I modsætning til tidligere tiders overlæssede brugerflader og snesevis af uinteressante apps er G3 er et skoleeksempel på enkelhed og minimalisme. Ikonerne er tydelige, og kun åbenlyst nyttige apps er inkluderet.
I betragtning af specifikationerne burde G3 have toppet vores målinger, men den er “kun” lige så hurtig som konkurrenterne. Skærmen sluger meget strøm, så regn ikke med mere end en dags brug, før telefonen skal oplades.
Konklusion
G3 er ikke kun en forbedret G2, det er en helt ny telefon med unikke fordele og funktioner. Skærmen er den skarpeste, vi nogensinde har set, og kameraet er blandt de allerbedste og fokuserer lynhurtigt. Desuden føles den for en gangs skyld så luksuriøs som den premium-telefon, den er. Oven i hatten er den hurtig som bare pokker og nem i brug.
Normalt ville vi have sluttet af med et “men”, men G3 har nærmest ikke nogen ulemper.
Home mener
Stor og vanvittig højopløst skærm. God brugervenlighed med simpel brugerflade og få unødvendige apps. Fremragende kamera med hurtig fokus. Dårlig højttaler, der dumt nok sidder på bagsiden. Den strømslugende skærm trækker batterilevetiden ned.
Vejl. pris 4700 kr
Specifikationer
- Operativsystem: Android 4.4.2
- Skærm: 5,5" IPS, 2560 x 1440, 583 ppi
- Processor: 2,5 GHz Snapdragon 801 quad-core
- Hukommelse: 2-3 GB ram / 16-32 GB lager + microSD (op til 128 GB)
- Kamera: 13 MP OIS + 2,1 MP
- Trådløst: 4G LTE, Wi-Fi a/b/g/n/ac, Bluetooth 4.0, NFC
- Mål og vægt: 146 x 75 x 9,3 mm / 154 g
- Batteri: 3000 mAh
Også i denne test:
6 smartphones
Samsung Galaxy S5
Vandtæt præstationsmonster
Galaxy S5 byder både på overraskelser og skuffelser, men det endelige resultat er positivt.
Apple iPhone 6
En ny start for iPhone
Med de sidste ulemper ryddet af vejen kan iPhone 6 lokke desertørerne tilbage.
HTC One M8
HTC gør det igen
Sidste års bedste Android-smartphone er blevet endnu bedre på næsten alle punkter.
Nokia Lumia 930
Den bedste Nokia nogensinde
Nokia slår til med en ny topmodel, der har bedre ydelse og en strålende skærm.
Sony Xperia Z3
Den mest robuste kameratelefon
Sonys flagskibstelefon er et større skridt fremad, end man umiddelbart skulle tro.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr