Analoge hovedtelefonudgange på smartphones er i praksis uddøde, og på bærbare computere er de også en truet art. For de, der ikke vil nøjes med Bluetooth, eller som er med på de kablede hovedtelefoners renæssance, er der brug for en mellemmand. Den opgave har britiske iFi Audio tidligere løst med deres populære GO link, og nu er de klar med efterfølgeren: iFi Audio GO link 2.
Større muskler og bedre holdbarhed
Selvom GO link 2 ved første øjekast ligner sin forgænger, er der sket vigtige opdateringer under motorhjelmen og i konstruktionen. iFi Audio har lyttet til brugerne og forstærket det lille kabelstykke mellem USB-C stikket og selve DAC-enheden, så det bedre kan modstå det konstante vrid, som en tilværelse i en bukselomme uundgåeligt medfører.

Vigtigere for lydkvaliteten er dog den øgede udgangseffekt. Den lille dongle på blot 7,8 gram leverer nu op til 100 mW ved 32 ohm, hvilket er en forbedring på 33 procent i forhold til den første udgave. Det betyder i praksis, at man nu har en realistisk chance for at drive andet end bare letdrevne ørepropper med overbevisning.
En favorit i signalvejen
Hjertet i GO link 2 er en ES9219MQ/Q-chip fra ESS. Det glæder en gammel hi-fi-tester, der ikke har mødt en DAC fra ESS-Sabre-familien, han ikke kunne lide. Her udnyttes chippens Quad DAC+ arkitektur sammen med iFi’s egne kredsløb til at minimere støj og forvrængning.
Digitalt er der ingen smalle steder; den lille sag tygger sig ufortrødent igennem PCM op til 32-bit/384 kHz, DSD256 og har fuld MQA-decodning. iFi’s S-Balanced-teknologi er ligeledes med ombord, hvilket skulle sikre minimeret crosstalk og støj, selv når man benytter en hovedtelefon med et standard 3,5 mm jackstik.

Pris og tilgængelighed
Den officielle europæiske pris er sat til 69 EUR, hvilket med en hurtig omregning svarer til omkring 515 danske kroner – et beløb, der ikke kræver lån i friværdien. De første eksemplarer skulle være klar til levering tidligt i marts.
Mere info: iFi Audio
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!




