Technics’ pladespillere gennemgår et generationsskifte, som startede med SL-1200GR2/1210GR2, der var den første afspiller med deres avancerede ΔΣ-Drive (Delta Sigma-driver) motorstyring.
Senere har også den dyrere SL-1300G og flagskibet SL-1200/1210GME fået den samme motorstyring.
Nu kommer en version af Delta Sigma-kredsløbet til den langt billigere SL-1500C, som herefter hedder SL-1500CS.

Bortset fra en lysere grå nuance er afspilleren ikke meget anderledes end originalen. En S-formet tonearm har aftageligt pickuphus med en Ortofon 2M Red MM-pickup færdigmonteret. Et støbt ABS-chassis med glasfiber og justerbare dæmpefødder sørger for en stabil masse, mens Delta Sigma-kredsløbet skal give endnu mere præcis rotationshastighed, eller som Frank Balzuweit, Senior Product Manager hos Technics Europe, forklarer:
– ΔΣ-Drive-teknologien, som bygger på avancerede signalbehandlingsteknikker fra vores hel-digitale Technics-forstærkere, handler om at eliminere motorvibrationer helt ned til grænsen for det målbare. Derfor får især lettere pladespillere med lettere tallerkener stor fordel af den vibrationsfrihed, som ΔΣ-Drive giver. Dermed opnår den nye SL-1500CS en lydydelse langt over det, der opfattes som standarden i sin klasse.
Technics SL-1500CS

Den jernkernelfrie direktedrevne motor med enkelt rotor er i udgangspunktet meget vibrationssvag, eftersom alle såkaldte “hakkeeffekter” (cogging) elimineres. ΔΣ-Drive tilfører et ekstra niveau af rotationsnøjagtighed ved at optimere motorens sinuskurvesignal, så motorvibrationer reduceres til et absolut minimum.
Med et indbygget phonotrin til MM-pickupper kan SL-1500CS tilsluttes enheder uden egne phono-indgange. En almindelig phono-udgang er også inkluderet, hvilket gør tilslutningen til lydudstyr fleksibel.

Den nye SL-1500CS-pladespiller er tilgængelig fra marts 2026 via autoriserede Technics-forhandlere.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!




