TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Derfor har din Tesla stadig ikke CarPlay

Apple og Tesla samarbejder om at bringe CarPlay til Tesla-biler. Den tekniske løsning er på plads, men lanceringen forsinkes af langsomme iPhone-ejere.

Af / 24/02/2026 - 09:20
Derfor har din Tesla stadig ikke CarPlay

I november kunne vi citere Bloomberg, der som de første rapporterede, at Tesla arbejdede på at integrere Apple CarPlay i sine biler.

Nu følger Bloombergs Mark Gurman op med detaljer om et tekniske problem, der har forsinket lanceringen – og den aktuelle status på samarbejdet mellem de to tech-giganter.

Det viser sig bl.a., at der ikke blot er tale om et internt Tesla-projekt. De to virksomheder samarbejder aktivt om integrationen, og ifølge Gurman blev CarPlay betragtet som en så vigtig kommerciel prioritet, at funktionen angiveligt indgik som element i forhandlingerne om Elon Musks bonuspakke.

Læs også Nyhed: Får Tesla endelig CarPlay? Efter 10 års afvisning arbejder Tesla endelig på at integrere Apple CarPlay i sine elbiler. Det rapporterer Bloomberg.

Kortene pegede i hver sin retning

Under testfasen stødte Tesla og Apple på et konkret problem: Teslas eget navigationssystem, som bruges til selvkørende funktioner, synkroniserede ikke korrekt med Apple Maps. Fejlen viste sig i den trinvise rutevejledning under autonom kørsel. Havde en bruger begge kortapps åbne samtidig, kunne de to systemer i teorien vise modstridende anvisninger.

Tesla bad Apple om at rette Maps-app’en. Apple imødekom anmodningen og implementerede ændringerne som del af en opdatering til iOS 26 og den tilhørende CarPlay-version.

Annonce
iStock 965201322
Apple Carplay understøttes af de fleste store bilmærker, men indtil nu ikke af Tesla. Det vil ændre sig i nær fremtid, rapporterer Bloomberg. Apple og Tesla venter bare på iPhone-ejerne. (Foto: iStock / AdrianHancu)

Rettelsen er på plads – men hos hvem?

Her opstår den næste forhindring. Rettelsen kom ikke med iOS 26.0, men med en efterfølgende delversion. Apple offentliggør ikke tal for, hvor mange brugere der har installeret de nyeste delversioner – kun det samlede iOS 26.

Læs også Kommentar: Tesla FSD: Du betaler for en fremtid der stadig er ulovlig Tesla fjerner gratis førerassistance og kræver FSD-abonnement for selvkørsel. Problemet er, at teknologien stadig ikke er lovlig – hverken i USA eller i Europa. Mens Mercedes, BMW og Ford får godkendelser, bliver Tesla hægtet af.

Fredag offentliggjorde Apple de første brugertal for iOS 26 – ifølge Gurman flere uger senere end normalt. iOS 26 kører nu på 74 procent af alle iPhones fra de seneste fire år. Til sammenligning lå iOS 18 på 76 procent på samme tidspunkt for et år siden. Udrulningen går altså langsommere end sædvanligt, og tallene dækker hele iOS 26, ikke nødvendigvis den specifikke delversion med CarPlay-rettelsen.

Hvornår Tesla vurderer, at nok brugere har opdateret, er fortsat ukendt.

Læs også Nyhed: Nu tvinges du til at opgradere til iOS 26 Apple fjerner muligheden for at blive på iOS 18 for størstedelen af iPhone-modellerne.

Hvad du kan forvente

Der bliver ikke tale om CarPlay Ultra, som kan styre instrumentbræt og klimaanlæg. CarPlay vil blive vist i et separat vindue i Teslas brugergrænseflade, mens Teslas egne systemer forbliver adskilt. Der er heller ingen planer om Android Auto.

Ifølge Gurman arbejder Apple desuden på at udvide CarPlay med understøttelse af tredjeparts stemmeassistenter og en udvidet version af Ultra-udgaven – men det er et separat spor, der ikke påvirker Tesla-integrationen.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Škodas elbiler får spil og videotjenester

Betal for selvkørsel. Vent på loven

Satellitdata slår fast: Elbiler giver renere byluft

Tesla og Audi kører markant længere om vinteren end BYD

Volvo EX60: Det koster den

Kinesisk Tesla Roadster-udfordrer på vej til Europa

Lucid Earth: Samme rækkevidde som Tesla Model Y – med halvt så stort batteri

Mercedes GLB: 320 kW opladning og separat passagerskærm

Volvo EX60: Kører langt – og kan redde dit liv

"Vi har også en bil..."

Officielt: Spil PS5-spil i din bil

Fremtidens jobmarked: Tjener for taxirobotten