TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Lancering af Nikon Nikkor Z 70-200mm f2.8 VR S II

Mindre, lettere og meget bedre.

Af / 24/02/2026 - 10:02
Lancering af Nikon Nikkor Z 70-200mm f2.8 VR S II

Nikon Nikkor Z 70-200mm f2.8 VR S II er ikke nogen lille opgradering af forgængeren. Zoomobjektivet med de populære og anvendelige brændvidder er Nikons mest eksklusive telezoom med blænde 2.8, og det har selvfølgelig Nikons topmoderne autofokussystem, forbedret optik, en kraftigere billedstabilisator, bedre ergonomi og en lettere konstruktion.

Vægten er kun 998 gram, og objektivet er 362 gram lettere og 12 mm kortere end forgængeren. Det skal give bedre balance, anvendelighed og stabilitet. Den indvendige zoommekanisme er særligt nyttig for videografer, der bruger Z-kamera på gimbal, da den holder tyngdepunktet stabilt, når du ændrer brændvidde.

Z70 200 2.8 VR S II angle3 tripodcollarring scaled
Foto: Nikon

Objektivet har op til 6 trins billedstabilisering og en lysstærk blændeåbning på f2.8, som gør det anvendeligt under udfordrende lysforhold. Nikons Synkron VR maksimerer stabiliteten i midten og kanterne af billedfeltet med kompatible Z-kameraer, så du kan tage skarpe billeder selv i vanskelige situationer, hævder Nikon.

Z 70 200 F28 VR S II USDD 9098
Nikon Nikkor Z 70-200mm f2.8 VR S II. Foto: Nikon

Det nye AF-system bruger Nikons Silky Swift-stabiliseringsmotorer, og AF-hastigheden er op til 3,5 gange hurtigere og 50% mere støjsvag end første generation. Scannetiden ved teleposition er reduceret, og følgefokus er mere præcis under zoomning. Den nye optiske konstruktion med færre elementer forbedrer skarphed, bokeh og antirefleks-egenskaber, samtidig med at den reducerer objektivets vægt, siger Nikon i en pressemeddelelse.

Z 70 200 F28 VR S II 07 CG 3370 WEB
Foto: Nikon

Zoomobjektivet har vejrforsegling, som beskytter objektivet, og leveres med et aftageligt stativfæste, en ARCA-SWISS-stativfod og en aftagelig kontrolring. Der medfølger også en solblænde – HB-119 – med filtervindue.

Annonce
Z 70 200 F28 VR S II 01 HP 9754 WEB
Foto: Nikon

Den optiske konstruktion består blandt andet af dobbeltsidede asfæriske linseelementer, Super ED- og SR-glas samt mesoamorf- og Arneo-belægninger, som reducerer kromatiske fejl, ghosting og strølys. En afrundet blænde med 11 lameller skal give blødere gengivelse af baggrunde og en bedre defineret og jævnt graderet bokeh, som giver en mere naturlig dybdefølelse.

Nærgrænsen er 0,38 m ved 70 mm og 0,8 m ved 200 mm. Maksimal forstørrelse er 0,25x ved 70 mm og 0,3x ved 200 mm.

Z 70 200 F28 VR S II 01 CG 3805 2 A3 scaled
Foto: Nikon

Nikon Nikkor Z 70-200mm f2.8 VR S II er til salg i løbet af marts 2026 til en pris af 25.990 kr.

 

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Lysstærk zoom for portrætfotografer

Comeback til det populære kompaktkamera

To ultravidvinkelobjektiver fra Canon

Gimbal til professionelle

Endelig et lysstærkt vidvinkelobjektiv til Leica M

Lommekamera til sort-hvide billeder

Videokamera med indbygget printer

Kompakt og prisvenlig rejsezoom

Vigtige forbedringer på vej

Leica-optik i klassisk safari-grøn

Nu med 50 GB indbygget lagerplads

Strippet for farver