TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

JBL BandBox lader dig spille med på favoritnumrene

JBL’s nye BandBox-serie er ikke bare transportable højttalere til havefesten. Ved hjælp af indbygget AI kan de dissekere dine yndlingsnumre i realtid, så du kan overtage pladsen på guitaren, trommerne – eller ved mikrofonen.

JBL BandBox lader dig spille med på favoritnumrene

“Bono har fået halsbetændelse! Kan du hjælpe os?”

Drømmer du om den dag, telefonen ringer, og det er The Edge, der spørger, om du kan træde til i aften? Indtil nu har vejen dertil været brolagt med backing-tracks af tvivlsom kvalitet eller kampen om at spille højt nok til at overdøve originaloptagelsen.

Men med den nye JBL BandBox-serie forsøger lydgiganten at gøre øvelokalet (eller hjemmestudiet i soveværelset) lidt mere intelligent. De nye højttalere er nemlig en hybrid mellem en klassisk Bluetooth-højttaler og en transportabel instrumentforstærker.

JBL BandBox Trio
Ved hjælp af kunstig intelligens kan du sætte dig selv i musikernes sted. (Foto: JBL)

Kirurgisk præcision i lydbilledet

Det helt store nummer i manegen er teknologien, som JBL kalder Stem AI. I praksis betyder det, at højttaleren analyserer den musik, du streamer til den via Bluetooth, og opdeler den i dens bestanddele – de såkaldte stems.

Det er en teknologi, vi før har set i DJ-software på kraftige computere, men her foregår det direkte i boksen.

Annonce

Vil du øve din guitarsolo på Comfortably Numb? Så beder du højttaleren om at lægge en dæmper på David Gilmour. Skal du have styr på rytmen? Så sluk for trommesporet. Eller – og her ligger måske den største, omend farligste, underholdningsværdi – du kan fjerne vokalen helt og selv gribe mikrofonen. Højttaleren lader dig justere lydstyrken individuelt for vokal, guitar, bas og trommer.

JBL BandBox Solo
BandBox Solo. (Foto: JBL)

Solo eller Trio?

JBL lancerer konceptet i to størrelser: BandBox Solo og BandBox Trio.

Som navnet antyder, er Solo-modellen tiltænkt den ensomme ulv. Den er kompakt og let nok til at smide i rygsækken, når turen går til stranden eller øveren. BandBox Trio er storebroren, der med mere slagkraft og en indbygget mixer er rettet mod gademusikanter eller det lille band, der har brug for et transportabelt PA-anlæg, der kan køre på batteri.

Begge modeller er udstyret med indgange til instrumenter og mikrofoner (6,3 mm jack), så du kan spille direkte gennem dem med din egen lyd blandet ind i det streamede signal.

JBL BandBox Trio
BandBox Trio. (Foto: JBL)

Pris og tilgængelighed

Selvom ideen om at bruge AI til at splitte musiknumre ad ikke er ny, er det interessant at se den implementeret direkte i hardwaren på denne måde. Det gør det potentielt til et stærkt værktøj for musikere, der vil øve til originalnumrene uden at skulle slås om pladsen i lydbilledet.

Om teknologien så er skarp nok til at fjerne en kompleks jazz-trommeslager, uden at det lyder som en MP3-fil fra 1999 under vand, må en kommende test afsløre.

JBL BandBox Solo og Trio lander på hylderne allerede i februar. Prisen for at kunne lege enmandshær bliver 1.799 kroner for Solo-modellen, mens den større Trio-udgave, der kan engagere naboerne lidt mere effektivt, koster 4.799 kroner.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Sådan skjuler du Sonos-højttalere i væggen eller loftet

Nu kan Marshall rocke i hele huset

B&W opgraderer sin lille favorit

Her er Motorola Moto Sound Flow

Audio Pro Drumfire rocker i ny udgave

Sød musik mellem Samsung, JBL og Harman Kardon

Ny norsk højttaler lover kraftfuld bas

Disse Sonos-højttalere bliver dyrere

Det havde vi ikke ventet af SVS!

Stereolyd tages mere alvorligt

Klipsch slår til med nye versioner af The Fives, The Sevens og The Nines

XEO 202: Potent lyd i kompakt format