I en tid, hvor trådløs lyd er normen, og ørepropper som en selvfølge True Wireless – uden den mindste antydning af ledning, er det en bemærkelsesværdig nyhed, når en gigant som Sennheiser vælger den modsatte vej. Den tyske lydspecialist har netop præsenteret to nye hovedtelefoner, HD 400U og CX 80U, der begge er kablede – og nok så bemærkelsesværdigt benytter de USB-C i stedet for det gammeldags jackstik.
Lanceringen kunne være et tegn på et skift i markedet. Selvom trådløse hovedtelefoner giver ultimativ bevægelsesfrihed, kan der være gode grunde til at vælge kablet forbindelse, især når man alligevel sidder ved skrivebordet. Og med USB-C-forbindelsen adresserer Sennheiser også det faktum, at stort set ingen moderne smartphones har en 3,5 mm udgang.
Plug-and-play og potentielt bedre lyd
Både over-ear modellen HD 400U og in-ear modellen CX 80U er designet til plug-and-play. Du skal ikke bekymre dig om Bluetooth-parring eller ustabli forbindelse. Og risokoen for at løbe tør for batteri midt i et videomøde eller en playliste er reduceret til nul.
Ved at bruge USB-C flyttes digital-til-analog konverteringen (DAC) fra telefonen/computeren og ud i selve hovedtelefonens. Det betyder, at man undgår den komprimering af lyden, der sker via Bluetooth, hvilket potentielt åbner op for en højere lydkvalitet direkte fra kilden.

HD 400U: Komfort til skrivebordet
Sennheiser HD 400U er en lukket over-ear hovedtelefon, der er designet til komfort under længere tids brug – oplagt til hjemmekontoret, studier eller længere lyttesessioner.
-
Design: Minimalistisk sort, letvægtsdesign (181 g) med bløde ørepuder.
-
Lyd: Sennheiser lover en kraftfuld og dynamisk lyd med solid bas.
-
Funktioner: Et 1,2 meter langt kabel med indbygget mikrofon og 3-knaps fjernbetjening til styring af opkald og musik.
CX 80U: Kablet in-ear i en trådløs verden
Det er især bemærkelsesværdigt at se en ny kablet in-ear model i dag. CX 80U er rettet mod dem, der ønsker en ultra-bærbar løsning, der bare virker hver gang, uden at skulle tænke på opladning af et etui.
-
Design: Letvægts in-ear (kun 11 g) der er nem at have i lommen. Der medfølger ørepropper i tre størrelser (S, M, L) for optimal pasform og passiv støjisolering.
-
Lyd: Klar og balanceret lyd, optimeret til både musik og tale.
-
Funktioner: Ligesom sin storebror har den et 1,2 meter kabel med USB-C, mikrofon og fjernbetjening.
Pris og tilgængelighed
Begge modeller er tilgængelige nu og placerer sig i den mest prisvenlige ende af Sennheisers sortiment, hvilket gør dem til oplagte arbejdsheste til hverdagsbrug. Da prisen er så lav, vil vi heller ikke pege fingre af det faktum, at de ikke har automatisk støjreduktion (ANC).
-
Sennheiser CX 80U (In-ear): Vejledende pris er 299 kroner.
-
Sennheiser HD 400U (Over-ear): Vejledende pris er 599 kroner.




