TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
JULETILBUD - LB+ Total 50% rabat

Tips

RAM, grafikkort og nu harddiske: Sådan undgår du at betale for meget

Prisboblen breder sig nu til den sidste bastion for billig lagring: Den gammeldags harddisk. Hvis du vil sikre dine feriebilleder eller dit Steam-bibliotek uden at blive flået, skal du handle nu. Her er strategien.

RAM, grafikkort og nu harddiske: Sådan undgår du at betale for meget

Vi har allerede advaret om det: Priserne på RAM og grafikkort er stukket af. Men hvis du troede, du kunne søge tilflugt i den gode, gamle mekaniske harddisk (HDD) for at få billige gigabytes, så har vi dårlige nyheder.

De roterende museumsgenstande er blevet ramt af nøjagtig samme sygdom som resten af PC-markedet. Ifølge nye markedsrapporter er prisen på harddiske genenmsnitligt steget med 4 procent i fjerde kvartal af 2025: Fire procent lyder ikke af meget, men i en IT-verden, hvor priser plejer at falde støt, er der tale om en dramatisk U-vending! Data fra backuptjenesten Backblaze, der køber tusindvis af diske, viser et gennemsnitligt fald på ca. 9% om året de senere år. Men den tendens er nu vendt om. Og når det gælder de store diske på 20 terabyte eller mere, er prisstigtiningen så stor som 10%.

Og det er ikke bare en nyhed for datacenter-chefer; det rammer direkte ned i dit hjemmekontor og dit gaming-setup. Her er hvorfor – og hvad du skal gøre ved det.

Læs også Tips: Derfor skal du ønske dig et grafikkort nu – inden prisen stikker af Mens danskerne ifølge statistikken ønsker sig praktiske bløde pakker, er en storm under opsejling på hardwaremarkedet. Hvis du vil undgå at betale overpris i 2026, er det nu, du skal opdatere PC’en.

Det kolde lager

Moderne spil fylder abnormt meget. En enkelt stortitel som Cyberpunk 2077 eller Call of Duty æder let 100-150 GB. At have hele sit bibliotek liggende klar på lynhurtige NVMe SSD’er er en luksus, de færreste har råd til – især med de nuværende SSD-priser.

Annonce

Derfor bruger mange gamere en stor, mekanisk harddisk som “koldt lager”. Du spiller dine aktuelle favoritter fra din hurtige SSD, men i stedet for at slette dem, når du mangler plads, parkerer du dem på en billig harddisk. Steam har i dag en indbygget funktion, der lader dig flytte spilinstallationer mellem drev, så du slipper for at downloade de enorme filer igen, når spillelysten melder sig.

Det er den strategi, der nu bliver dyrere. Prisstigningen skyldes nemlig, at AI-datacentre støvsuger markedet for netop denne type høj-kapacitets-diske til at træne deres modeller på. Samtidig bruger harddiske en smule DRAM som cache-hukommelse, og da RAM-priserne allerede er eksploderet, bliver harddisken også (lidt) dyrere at producere.

Rådet: Tjek din plads nu. Er dit spilbibliotek ved at vokse ud af diskene? Køb en 4 TB eller 8 TB harddisk nu, før prisstigningen for alvor slår igennem i de danske butikker. Det er prisen for at have spillene liggende klar, der stiger.

samsung ssd
SSD-diske er hurtige og mekanisk stabile, men hvis de ligger længe i skuffen, er der en riskiko for, at de taber data. (Arkivfoto: Samsung)

Fælden for familie-arkivet: “Bit Rot”

Den anden gruppe, der skal spidse ører, er dem, der gemmer familiens digitale liv. Mange har i de senere år skiftet til SSD’er til backup, fordi de er hurtige og robuste.

Hvilket måske var overilet. Der er opstået en ny frygt i tech-verdenen: “Bit Rot” (rådne data). SSD’er holder på data ved hjælp af elektrisk ladning. Hvis en SSD ligger i en skuffe uden strøm i flere år, kan den ladning forsvinde – og dine data med den.

Fire procent lyder ikke af meget, men i en IT-verden, hvor priser plejer at falde støt, er der tale om en dramatisk U-vending!

Det har skabt en renæssance for den mekaniske harddisk. Dens magnetiske lagring er langt mere stabil til “kold opbevaring,” altså backup, der sjældent tilsluttes. Det har fået efterspørgslen til at stige.

Rådet: Hvis du mangler plads i din NAS-server, eller hvis din eksterne backup-disk er mere end fem år gammel, er det nu, du skal skifte. Prisstigningerne er allerede begyndt at rulle.

Konklusion: Ventetid er tabte penge

Vi er vant til, at teknologi bliver billigere over tid. Den tommelfingerregel er sat ud af kraft i 2025. AI-boomet har skabt en perfekt storm, hvor alt fra hukommelse til lagring bliver dyrere.

Uanset om du vil undgå ventetid på downloads eller sikre konfirmationsbillederne, er strategien enkel: Køb nu. Det bliver ikke billigere i morgen.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Slut med sprogforvirring på rejsen: Google oversætter live i dine ørepropper

Photoshop er nu gratis i ChatGPT

Drop sokkerne og ønsk grafikkort og RAM til jul!

Det er nemt at opgradere din computer til Windows 11

Nej, du behøver ikke dine gamle Windows-programmer!

Du behøver ikke smide din Windows 10-computer i skraldespanden

Android-computere på vej?

OLED-skærm til MacBook Pro på vej

Apples nye AI-muskler

Nvidia DGX Spark lanceret

Fodformet nostalgi: MS-CROCS

Qualcomms nye Intel-dræber