TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Razer BlackShark V3 Pro

Proffernes værktøj koster kassen

Razer byder på ANC og pro-funktioner til e-sport. Men prisen er høj, og lyden er reelt ikke bedre end i modeller til den halve pris.

Af / 28/11/2025 - 07:00
Razer BlackShark V3 Pro

Home mener

  • Aktiv støjreduktion (ANC) er en kærkommen nyhed. God komfort med memory-skum. Praktisk drejeknap til volumenkontrol.
  • Dyr i forhold til den reelle lydkvalitet. Opdatering nulstiller enheden.

Razer BlackShark V3 Pro har ikke fået Pro-navnet som ren dekoration. Modellen er beregnet – og godkendt – til professionel turneringsbrug. I bilernes verden ville dette være rallymodellen med turbolader og sportsaffjedring.

Ørekopperne er store og ovale, og bøjlen, som de er hængt op i, er af stål og let at dreje, så man lige kan lette på ørekoppen og høre, hvad der sker i rummet. Det sidste behøver man dog ikke længere, da version 3 har fået ANC og omgivelseslyd. Men det vender vi tilbage til.

Razer BlackShark V3 Pro fås i tre farver. Ud over sort og giftiggrøn, der er en selvfølge hos Razer, fås den også i snehvid.

10_Blackshark V3 Pro_White-1356_R1 7b_Blackshark V3 Pro_Black-1048_R1
<
>
(Foto: Razer)

Praktisk design

Designet er først og fremmest praktisk. Hovedbøjlen har en solid metalkerne, men er tykt polstret, og ørepuderne er af memory-skum, betrukket med åndbart stof.

Knapperne er let tilgængelige, og volumenkontrollen er er rigtig drejeknap, der er nemt at finde og let at indstille. En rulleknap på højre ørekop kan programmeres til den funktion, man ønsker.

Annonce

På et enkelt punkt har designerne vundet over brugbarheden: Nogle af trykknapperne har symboler trykt med blank lak på en mat baggrund i samme farve. Det gør dem sort set umulige at tyde. Især på den hvide udgave. Men knapperne er uanset beregnet til at blive betjent i blinde.

Razer BlackShark V3 Pro
Volumenknappen stikker markant ud fra siden, så den er nem at finde i blinde, når det går hedt til. (Foto: Razer)

Tungere bas

Razer tilbyder samtidig lyd over Bluetooth og 2,4 GHz. Som en nyhed har BlackShark V3 Pro fået elektronisk støjreduktion (ANC). Med en knap på højre ørekop kan man slå ANC til og fra og desuden vælge omgivelseslyd (ambient sound). Lyden er ikke så tung og mørk som Razers mere konsumorienterede headset, men den er stadig den mest karakteristiske i testen.

Med standardindstillingen af EQ er bassen noget tungere end hos de andre deltagere. Det er en smagssag, og der er ikke nødvendigvis noget galt i det. Lyden er i øvrigt forholdsvis ren og klar. Men selv om prisen er højere, får man ikke bedre lyd en på de billigere deltagere.

Dette er med ANC slået fra. Når man slår støjreduktionen til, bliver lydbilledet mere fortættet og lidt mørkere. Og bassen bliver endnu tungere. Udover trådløs lyd via 2,4 GHz (som Razer kalder Hyperspeed) og Bluetooth kan man også lytte via kabel. De medfølgende, stofbetrukne kabler er bløde og lækre.

Razer BlackShark V3 Pro
Razer har udstyret Pro-modellen med aktiv støjreduktion, så du kan holde fokus på spillet, selvom omgivelserne larmer. (Foto: Razer)

Omfattende software

Man får et USB-C-kabel til digital forbindelse og et konverterkabel med analog 3,5 mm minijack i den ene ende og USB-C i den anden til konsoller uden USB.

Razers firmwareopdatering er lidt omstændelig. Normalt sker den slags direkte i styresoftwaren, men hos Razer får man blot et link til selv at hente opdateringen. Og under opdateringen bliver enheden nulstillet til fabriksindstillingerne, hvilket betyder, at man igen skal Bluetooth-parre den til mobil eller PC.

Styresoftwaren Synapse 4 er ellers blandt de mest omfattende – og største – styreprogrammer til gaming-udstyr. Og man kan indstille et hav af forskellige parametre og funktioner til alle typer af Razer-enheder.

Konklusion

Razer BlackShark V3 Pro er ikke et headset, man vil vælge til lidt afslappet hygge-gaming i ny og næ. Dertil er det for kostbart, og man vil ikke få fuld glæde af funktionerne og den ekstra robuste udførelse. Det skal ses som et stykke professionelt værktøj, og her kommer prisen i anden række – og hurtighed og præcision kommer i første.

Razer har sin egen trofaste tilhængerskare. Men de kunne godt stille højere krav til lyden, der reelt ikke er meget bedre end et headset til den halve pris.

Karakter
Razer BlackShark V3 Pro
High End

Også i denne test:

Logitech G522 Lightspeed

Pænt design - presset lyd

Logitech vinder på design og pris, men lyden bliver anstrengt, når det går hedt til.

Testens laveste pris. Pænt design og lysshow. Let og behagelig pasform.
Lyder dårligt ved kraftig bas og højt volumen. Byggekvaliteten virker plasticagtig.
Læs hele testen

Beyerdynamic MMX 150 Wireless

Gammeldags på den gode måde

Beyerdynamic byder på klassisk hi-fi-lyd. Men du må leve uden lysshow og dedikeret PC-software.

Ren lydkvalitet med hi-fi-arv. Effektiv passiv lydisolation. Solid byggekvalitet.
Sidder noget stramt. Ingen styresoftware til PC. Det neon-orange design deler vandene.
Læs hele testen

Asus ROG Delta II

Alsidig lydkriger med vokseværk

Asus leverer fremragende lyd og dobbelte forbindelser. Men softwaren kræver tålmodighed.

Fremragende og detaljeret lyd med god bas. Mulighed for simultan 2,4 GHz og Bluetooth-forbindelse.
Softwaren er svær at installere. Mikrofonen har ikke støjreduktion.
Læs hele testen

SteelSeries Arctis Nova 7 Wireless Gen 2

Multitasker uden svage sider

SteelSeries leverer en komplet pakke uden svage punkter. Softwaren er fremragende.

Mulighed for flere lydkilder. Fremragende bærekomfort. Markedets bedste softwarepakke.
Lyden er god til gaming, men mangler den sidste hi-fi-finesse.
Læs hele testen

Turtle Beach Atlas Air

Åbenbaring med luft i lyden

Turtle Beach går mod strømmen med et åbent design, der giver luftig lyd og topkomfort – når du er alene.

Fantastisk åben og ukomprimeret lyd. Føles vægtløse. Højopløst 24-bit lyd.
Ingen lydisolation fra omgivelserne. Lidt svag i bassen.
Læs hele testen

HyperX Cloud Alpha 2 Wireless

Batterikongen med magiske knapper

Med 250 timers batteritid glemmer du, hvor ladekablet er. Den separate kontrolboks er en ergonomisk genistreg.

Ekstrem batteritid på 250 timer. Lækker ekstern kontrolboks. Engagerende lyd med god surround-effekt.
Beta-softwaren er ustabil. Burde have støjreduktion til prisen.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

To lynhurtige OLED-skærme med 4K

Mere ROG Ally end Xbox, men stadig en storsejr for de håndholdte computere, som næsten kan det hele

Dobbelt op på luksus

Her er årets gaming-konger

Nintendo tager ingen chancer med Switch 2

Hurtigere end de allerfleste

Opgraderet luksusflyder

Ny feature gør den genial

Fantastisk spiloplevelse med 4K OLED

Hvis prisen var ligegyldig, ville vi anbefale PS5 Pro

Freyja giver dig et los bagi

Elektronisk luksus-lussing