TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Logitech G522 Lightspeed

Pænt design - presset lyd

Logitech vinder på design og pris, men lyden bliver anstrengt, når det går hedt til.

Af / 28/11/2025 - 07:00
Logitech G522 Lightspeed

Home mener

  • Testens laveste pris. Pænt design og lysshow. Let og behagelig pasform.
  • Lyder dårligt ved kraftig bas og højt volumen. Byggekvaliteten virker plasticagtig.

Logitech laver headset – og gaming-udstyr i det hele taget – til både seriøse professionelle gamere og til hobbyspillerne, der bare vil slappe af ved at bruge nogle timer i en anden verden.

Logitech G522 tilhører den anden kategori. Designet er blødere og mere livsstilsagtigt, og det indbyggede lys ville profferne blot rynke på næsen over. Det er en stil, som Logitech har brugt længe, og man ser slægtskabet tilbage til G733.

Logitech G522 Lightspeed
Logitech har valgt et blødere design. (Foto: Logitech)

Pasformen i de ovale, men lidt kantede ørekopper er behagelig og let. Logitech G522 balancerer på grænsen mellem letvægtsdesign og plasticagtig. Og vipper mod sidstnævnte.

Pænt lysshow

Der er masser af funktioner og tilslutninger til en pris, der er testens laveste. Herunder RGB-lysshow, der faktisk er ganske pænt. Lyset udgør et matteret ”vindue” rundt om samlingen mellem hovedbøjen og ørekopperne. Bøjlen er af hårdt plastic, og headsettet hænger i en elastisk og skumgummiagtig rem hen over hovedet.

Styresoftwaren Logitech G Hub er ikke absolut påkrævet, men den giver adgang til virtuel 7.1 surroundlyd med DTS Headphone:X.

Annonce

Lydkvaliteten er overordnet set godkendt. Men også kun det. Lyden er klar, og bassen er til stede uden at være buldrende. Men særlig præcis eller velopløst er lyden på den anden side ikke, og når det går hedt til med dybe eksplosionsdrøn i bassen, bliver lyden forvrænget og anstrengt.

Logitech G522 Lightspeed
Pasformen er let og behagelig. (Foto: Logitech)

Konklusion

Det her er et headset, der er fint til korte spilsessioner, men hvis du har investeret i en dyr gaming-rig for at hellige dig din hobby, vil det være på sin plads med noget i en lidt højere klasse. Hvis du kan finde det på tilbud, vil Logitech G522 på den anden side være et fantastisk gæste-headset.

Karakter
Logitech G522 Lightspeed
Premium

Også i denne test:

Beyerdynamic MMX 150 Wireless

Gammeldags på den gode måde

Beyerdynamic byder på klassisk hi-fi-lyd. Men du må leve uden lysshow og dedikeret PC-software.

Ren lydkvalitet med hi-fi-arv. Effektiv passiv lydisolation. Solid byggekvalitet.
Sidder noget stramt. Ingen styresoftware til PC. Det neon-orange design deler vandene.
Læs hele testen

Asus ROG Delta II

Alsidig lydkriger med vokseværk

Asus leverer fremragende lyd og dobbelte forbindelser. Men softwaren kræver tålmodighed.

Fremragende og detaljeret lyd med god bas. Mulighed for simultan 2,4 GHz og Bluetooth-forbindelse.
Softwaren er svær at installere. Mikrofonen har ikke støjreduktion.
Læs hele testen

Razer BlackShark V3 Pro

Proffernes værktøj koster kassen

Razer byder på ANC og pro-funktioner til e-sport. Men prisen er høj, og lyden er reelt ikke bedre end i modeller til den halve pris.

Aktiv støjreduktion (ANC) er en kærkommen nyhed. God komfort med memory-skum. Praktisk drejeknap til volumenkontrol.
Dyr i forhold til den reelle lydkvalitet. Opdatering nulstiller enheden.
Læs hele testen

SteelSeries Arctis Nova 7 Wireless Gen 2

Multitasker uden svage sider

SteelSeries leverer en komplet pakke uden svage punkter. Softwaren er fremragende.

Mulighed for flere lydkilder. Fremragende bærekomfort. Markedets bedste softwarepakke.
Lyden er god til gaming, men mangler den sidste hi-fi-finesse.
Læs hele testen

Turtle Beach Atlas Air

Åbenbaring med luft i lyden

Turtle Beach går mod strømmen med et åbent design, der giver luftig lyd og topkomfort – når du er alene.

Fantastisk åben og ukomprimeret lyd. Føles vægtløse. Højopløst 24-bit lyd.
Ingen lydisolation fra omgivelserne. Lidt svag i bassen.
Læs hele testen

HyperX Cloud Alpha 2 Wireless

Batterikongen med magiske knapper

Med 250 timers batteritid glemmer du, hvor ladekablet er. Den separate kontrolboks er en ergonomisk genistreg.

Ekstrem batteritid på 250 timer. Lækker ekstern kontrolboks. Engagerende lyd med god surround-effekt.
Beta-softwaren er ustabil. Burde have støjreduktion til prisen.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

To lynhurtige OLED-skærme med 4K

Mere ROG Ally end Xbox, men stadig en storsejr for de håndholdte computere, som næsten kan det hele

Dobbelt op på luksus

Her er årets gaming-konger

Nintendo tager ingen chancer med Switch 2

Hurtigere end de allerfleste

Opgraderet luksusflyder

Ny feature gør den genial

Fantastisk spiloplevelse med 4K OLED

Hvis prisen var ligegyldig, ville vi anbefale PS5 Pro

Freyja giver dig et los bagi

Elektronisk luksus-lussing