Når man kigger på verdens mest ikoniske brands, er det vigtigt at huske, at de ikke var klassikere fra dag et. De begyndte med en stærk ide, der løste et konkret problem så godt, at virksomheden bag siden blev til det, alle konkurrenterne måler sig op ad.

Det kræver dog snilde og innovation at bevare og udbygge den position. Det ved alle de største brands. Marshall er ingen undtagelse. Der findes næppe et forstærkermærke, der i samme grad som brandet med det ikoniske navnetræk kalder på følelsen af fed livelyd, store musikoplevelser og mindeværdige møder med de største musiklegender. Men Marshall bringer også lyden fra de store scener hjem i stuen.
Jim Marshall havde næppe forestillet sig, at hans lille trommebutik i Hanwell i 1960 skulle ændre rockhistorien. Men trommeslagerne tog deres guitarister med – blandt dem senere legender som Pete Townshend og Ritchie Blackmore. De manglede forstærkere – og dem begyndte Marshall at bygge i et skur i nærheden. Som den vel nok første tog han rockmusikerne seriøst og lyttede til deres behov. Snart blev han kendt som ”Father of Loud” blandt rockens største. »Intet i kan slå dem. Intet i verden,« sagde Jimi Hendrix om forstærkerne i 1967.
Marshall er Fornyelse med rod i traditionerne. Virksomheden har også erobret en stærk position i det personlige lydunivers. Senest med partyhøjtaleren Bromley 750 og soundbar-serien Heston, der supplerer et udvalg af bærbare lydløsninger som hovedtelefoner ikke mindst den transportable Bluetooh-højttalerserie Kilburn, der nu er nået til tredje generation med Kilburn III og i sig selv er blevet et mini-ikon i mange hjem.
Bromley 750 lægger sig tæt op ad det ikoniske design fra netop forstærkerne – og er selvfølgelig udstyret med det velkendte navnetræk. Lyden når 360 grader rundt, så Bromley 750 vil blive festens naturlige midtpunkt. Med særlige indstillinger til både opvarmning og efterfest kan den være med hele vejen – både når det skal være bragende højt og når stemningen skal falde til ro igen. Alt sammen selvfølgelig med krystalklar lyd og bragende bas – og en batteritid på op til 40 timer, der nærmest garanterer, at festen slutter før musikken gør det.

Men ikke alt er fest. Den gode lyd hører også til i hverdagen. Hos Marshall blev man opmærksomme på, at stadig flere bruger fjernsynets soundbar til at spille musik på. Det er bare ikke alle soundbars, der er lige gode til det. Og ligesom Jim Marshall udviklede sine forstærkere til tidens ny rocklyd, har firmaet, der bærer hans navn, videreudviklet måden, vi hører musik derhjemme i dag.
Heston-serien – der bærer modelnumrene 60 og 120 – er soundbars, der er bygget til både film, serier og musik. Passionen for lyd skinner igennem – og den gamle vision om høj brugbarhed kombineret med pletfri lydkvalitet bliver levet ud i Heston-soundbarene, uanset om man vælger den mindre udgave 60 eller 120’eren. Alle de førende musikapps er direkte forbundet – og skal der i stedet ses film, kan man let skifte mellem TV- og musikindstillinger. Skal lyden hele have endnu mere tyngde, kan man kigge mod Heston 200 – en subwoofer, der kan få bassen til at sitre helt ind i rygmarven.
I dag som for 60 år siden får Marshall altså hjertet til at banke hurtigt hos alverdens musikelskere. Forskellen er blot, at du i dag ikke behøver at gå ud på spillesteder og festivalpladser for at nyde Marshalls lydunivers.
Og netop det at tage musikelskerne seriøst er kernen i Marshalls mission. Uanset, om det er de udøvende musikere, dem, der står foran scenen eller alle os, der vil nyde musikken hjemme i stuen eller til fester, har den gode lyd pakket ind i et cool design og håndgribelige, men højteknologiske løsninger været endemålet for Marshall igennem alle årene. I 2010 hoppede Marshall ind på hjemmemarkedet med hovedtelefoner og højttalere. Siden kom flere nyklassiske Bluetooh-højttalere – og i år har de innovative kræfter hos Marshall altså fremtryllet både partyhøjttaleren Bromley 750 og soundbar-serien Heston.



Fuldstændig ligesom de første forstærkere fra Jim Marshalls skur i Londonforstaden var med til at banke rockmusikken helt ind i hjertet på en hel generation. Fra alverdens store scener og øvelokaler og til stuen derhjemme, fortsætter Marshall med at dreje på volumenknappen for at udfordre, hvordan vi oplever lyd – ærligt, modigt og ikonisk.
