TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Leica M EV1 lanceret

Leica M EV1 er det første M-kamera med elektronisk søger.

Af / 23/10/2025 - 15:02
Leica M EV1 lanceret

Leica M EV1 er kameraet mange af os har ventet på. For hvem har ikke irriteret sig over hvor vanskeligt det indimellem kan være at fokusere skarpt med et Leica M? Tjae! vil nogle purister garanteret sige, for et M-kamera skal fortsat være en anakronisme. Et kamera for dem, som forstår sig på fotografering på et andet plan end gennemsnittet. Og så er det jo hip som hap, at M-serien for længst er blevet digital.

Leica M EV1 Celebrate 06 LoRes
(Foto: Leica)

Nu kommer så – endelig – det digitale til søgeren i et Leica M. En højopløselig og skarp elektronisk søger, som med garanti gør det lettere at fokusere med en Summilux eller Noctilux, uanset lysforholdene.

Kameraet har selvfølgelig manuel fokus, og akkurat det tror jeg er noget, det bliver svært at ændre på.

Leica M EV1 Celebrate LoRes 07
(Foto: Leica)

Men elektronisk søger, du godeste, hvem skulle have troet det?

Det er faktisk et ønske, der har eksisteret i lang tid, og da Leica endelig gav efter for det, fik vi en søger på 5,76 megapixel med 60 billeder i sekundet. Med visning af alle relevante data i søgeren, focus peaking for lettere fokusering og justering af lysstyrke og farver.

Annonce

Foran på kameraet sidder en velkendt pal, som ændrer rammen for udsnit, akkurat som på M-modeller med optisk søger.

Læs også Nyhed: Leica M11 med helt ny billedsensor på 60 megapixel Leica M11 kan være det kamera, entusiasterne har ventet på.

Ligesom Leica M11, det kamera, som M EV1 er baseret på. Det er den seneste generation af digitale M’er med en baggrundsbelyst BSI-CMOS-sensor i fuldformat. Med Leicas Triple Resolution-teknologi og mulighed for at optage i DNG eller JPEG med 60, 36 eller 18 megapixel opløsning.

20229 Leica M EV1 detail EVF LoRes
(Foto: Leica)

Og ligesom med M11 kan du gemme dine billeder på kameraets 64 GB interne hukommelse eller på et UHS-II-kompatibelt SD-hukommelseskort.

Der er ikke mange kontakter her, men kameraet kan tilsluttes med USB-C og Bluetooth og understøtter Leicas Photos-app til overførsel af billeder.

Leica M EV1 Celebrate 03 LoRes
M11-P, M EV1, og det analoge M6. (Foto: Leica)

Kameraet understøtter også Content Credentials, hvor billeder kan mærkes med en digital signatur i henhold til standarderne i Content Authenticity Initiative (CAI).

Leica M EV1 Celebrate 01 LoRes scaled
(Foto: Leica)

Leica M EV1 er til salg nu hos udvalgte forhandlere. Kamerahuset koster 61.650 kroner, og der fås også et lædergreb til kameraet, som koster 3.050 kroner.

20229_Leica_M_EV1_top_11728_Summilux-M_50_LoRes 20229_Leica_M_EV1_hero_Back_Front_11728_Summilux-M_50_LoRes 20229_Leica_M_EV1_hero_11728_Summilux-M_50_LoRes
<
>
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Nu med 50 GB indbygget lagerplads

Strippet for farver

Forklædt reportagekamera

Lander i din hånd

Skarpere billeder og hurtigere skudkadence

Nyt budgetkamera fra Fujifilm

Endelig har Leica gjort det

Bringer dig endnu tættere på

GoPro MAX2: 8K hele vejen rundt

Actionkamera mindre end en tændstikæske

Kompakt og let telezoom

Forbedret budgetdrone