I det hurtigt voksende marked for smarte hjem har få brands skabt så meget nysgerrighed som Dreame. Kendt for at forene design og avanceret teknologi har virksomheden opbygget en loyal brugerbase blandt dem, der forventer mere end bare basisfunktioner. Og netop derfor løfter Dreame nu blikket fra enkeltstående produkter til et mere sammenhængende hjem, hvor alt spiller sammen og nemt kan styres via mobilen.

Et hjem, der arbejder for dig
2025 har markeret begyndelsen på et nyt kapitel. Dreame lancerer over 15 nye produktlinjer lige fra aircondition med avanceret robotteknologi til AI-understøttede køleskabe. Det handler ikke om at fylde kataloget med tilfældige nyheder, men om at gentænke, hvordan husholdningsapparater bør fungere: enkelt, støjsvagt og holdbart i en travl hverdag.
Mens mange konkurrenter jagter specifikationer eller tilføjer funktioner, der lyder flot, men sjældent bruges, har Dreame valgt en anden vej. Den bygger på massive investeringer i forskning og udvikling, tæt dialog med brugerne og fokus på små, men mærkbare forbedringer i de daglige rutiner.
Visionen tager form som et økosystem – ikke blot et smart produkt hist og her. Forestil dig en stue, hvor robotstøvsugeren arbejder, mens luftkvaliteten reguleres i baggrunden. I køkkenet hjælper intelligente apparater med madlavningen og holder råvarer friske længere. I gangen klarer ledningsfrie støvsugere og vinduesrobotter smårodet, mens en robotplæneklipper med GPS-præcision navigerer rundt i haven. Alt arbejder stille og intuitivt sammen, og samles i én brugervenlig løsning.
Det er ikke bare et smartere hjem. Det er et enklere hjem.

Innovation med mennesket i centrum
Men hvordan omsættes visionen til virkelighed? Dreame gør det gennem en metodisk og brugerdrevet tilgang. I stedet for at definere funktioner bag lukkede døre lader virksomheden sin brugerbase stemme om idéer helt tidligt i udviklingen. Ifølge interne tal stammer op mod 90 % af nye funktioner fra denne inddragelse – en usædvanlig tæt kobling mellem hverdagens behov og fremtidens produkter.
Samtidig bygger udvidelsen på stærke kerneteknologier, der kan drive mange kategorier. Med en hastighed på 200.000 omdrejninger i minuttet er Dreames digitale motor blevet en kernekomponent, der bruges på tværs af produkter fra støvsugere og hårtørrere til køkkenudstyr og køleløsninger. Robotarm-teknologi, oprindeligt udviklet til præcisionsrengøring, tilpasses nu aircondition, vaskemaskiner og madlavningsudstyr.

I stedet for at opfinde den dybe tallerken på ny i hver kategori bygger Dreame på fleksible, delte teknologier. På den måde går udviklingen hurtigere, kvaliteten bliver ensartet og skaleringen sker med omtanke.
Det bliver særligt tydeligt i kategorier, hvor andre brands længe har stået stille. Et eksempel er køleskabe, for selvom det er en moden kategori, løser mange modeller stadig ikke de mest basale behov omkring fødevarers holdbarhed. Flere smarte køleskabe ender med skærme og funktioner, der komplicerer hverdagen uden at ramme de egentlige behov. Da Dreame lyttede til brugerne, stod tre ønsker klart: Hold varerne friske længere, mindsk madspild og giv ro i maven via stabil drift – ikke gimmicks. Derfor har Dreame skabt en ny serie med AI-understøttet kølesystem, der mindsker vand- og næringsstoftab, som ofte ses i traditionelle køleprincipper.

Europa som kernemarked
Samtidig med at produkterne bliver flere og bedre, vokser selve virksomheden også. Dreames globale medarbejderstab er på kort tid gået fra 8.000 til 12.000, herunder et team på knap 1.000 personer under Dreame Auto, som er endnu et ambitiøst initiativ under opsejling. Europa, hvor brandet først fik fodfæste, er fortsat centralt med betydelige investeringer og nye ansættelser.
De seneste to år har Dreame Technology desuden understreget sin tro på den langsigtede plan gennem strategiske investeringer. Sammen med virksomheden har stifter og CEO Yu Hao foretaget aktietilbagekøb for omkring fem milliarder yuan (ca. 702 mio. USD), hvilket har øget hans ejerandel fra 45 % til 70 %.
Momentum afspejles også i resultaterne, og allerede i første halvår af 2025 har omsætningen overgået hele 2024. Dreames produkter findes i mere end 100 lande og regioner og i over 6.000 fysiske detailbutikker globalt – et solidt afsæt for næste fase.

Stille innovation med stor gennemslagskraft
I en branche, der ofte svinger mellem hype og stilstand, går Dreame sin egen vej. Målet er ikke at skabe forandring for enhver pris, og strategien er ikke at presse ét produkt til det yderste, før man skifter spor. I stedet bygger Dreame lag på lag mod et hjemmeteknologisk økosystem, der er roligere, klogere og mere forbundet.
Visionen er stadig undervejs. Men hvis de seneste år er en indikator, er Dreame ikke bare i vækst. Virksomheden er stille og roligt i færd med at omskrive, hvad et moderne hjemmeteknologibrand kan være.
