TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sharp RP-TT100 pladespiller med Bluetooth og fjernbetjening

Sharps nye RP-TT100 har trådløs lyd og fjernbetjening, så du kan styre musikken fra sofaen. Så længe du ikke vil høre en anden plade.

Sharp RP-TT100 pladespiller med Bluetooth og fjernbetjening

Vinyl-renæssancen har efterhånden varet så længe, at man dårligt kan kalde det en renæssance længere. Det er blevet en fast del af musiklandskabet, og producenterne kappes om at gøre den sorte lakskive tilgængelig for et publikum, der er vokset op med streaming og trådløs bekvemmelighed. Et af de nyeste bud er Sharp RP-TT100, der netop er landet i butikkerne efter at være blevet vist frem på IFA-messen i Berlin i september.

Læs også Nyhed: Vinylsalget overgår CD for andet år i træk Vinyrenæssancen fortsætter. Salget af analoge LP-plader overgik igen i 2023 salget af CD-skiver.

Ved første øjekast ligner RP-TT100 en klassisk, budgetvenlig pladespiller: Et matsort kabinet, en tallerken i aluminium og en velkendt tonearm i metal. Sharp har dog peppet den op med en række funktioner, der skal bygge bro mellem den analoge fortid og den digitale nutid.

Sharp RP-TT100
Pladespilleren er fuldautomatisk – og fjernbetjent. (Grafik: Sharp)

Trådløs og fuldautomatisk

Sharp RP-TT100 har for det første indbygget phonoforstærker (RIAA) og Bluetooth 5.4 til glæde for de, der endnu ikke har et klassisk stereoanlæg med forstærker. Det betyder, at pladespilleren kan sende lyden trådløst til en Bluetooth-højttaler eller et sæt hovedtelefoner.

Læs også Guide: Hi-Fi Skolen del 3 – Signalkilder I tredje del af Hi-Fi Skolen ser vi på de analoge signalkilder: Pladespiller, radio og båndoptager.

Pladespilleren er fuldautomatisk, så et tryk på en knap er nok til at starte og stoppe afspilningen. Mest usædvanligt er dog den medfølgende fjernbetjening, der lover funktioner som start/stop, pause og endda “spoling” frem og tilbage. Præcis hvordan sidstnævnte fungerer på en roterende vinylplade bliver interessant at se i praksis, men det understreger fokusset på brugervenlighed. I hvert fald så længe du er tilfreds med at sidde i sofaen og høre den samme pladeside igen og igen. For ellers er det stadig nødvendigt at rejse sig og finde et nyt album frem.

Sharp RP-TT100
Der er udgange til enhver generation. (Grafik: Sharp)

Velkendt pickup og digitalisering

Hjertet i lydgengivelsen er en Audio-Technica AT-3600L pickup, der er en velkendt model i budgetklassen. Som en ekstra moderne funktion er RP-TT100 udstyret med en USB-C-port, der gør det muligt at tilslutte den til en computer og digitalisere sin pladesamling.

Annonce

Pris og tilgængelighed

Sharp RP-TT100 er tilgængelig nu til en vejledende pris på 1.899 kroner.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Retro rør-DAC fra FiiO

Første integrerede forstærker fra TAD

Nu er de her endelig

Nye premium-pickupper

Flagskibsstreameren er helt sin egen

Teac dropper DAC i ny streamer

Stream S3 er seriøs svensk hi-fi uden ledninger

Ny topmodel debuterer

Se hvad du gik glip af

Pladespiller-ikonet får nyt liv

Sidste chance for at få fat i en

McIntosh går på bar - i Norge!