TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

ZTE K2 Pro-uret sørger for barnets sikkerhed

Tilgængelig risikofri kommunikation uden ulemperne ved en mobiltelefon.

Af / 17/09/2025 - 11:52
ZTE K2 Pro-uret sørger for barnets sikkerhed

Det er ikke nemt at være forældre i dag. På den ene side ønsker man at sikre sig, at børn kan give lyd fra sig, og at man kan holde styr på, hvor børnene befinder sig. På den anden side forbyder stadig flere skoler eleverne at have mobiltelefoner med i skole. Og forskning viser, at børn bliver udsat for alt muligt dårligt, når de begiver sig ud på nettet. Måske er løsningen slet ikke at have en mobiltelefon, men i stedet et opkoblet smartwatch? Det er i hvert fald, hvad ZTE har tænkt med sit K2 Pro.

01.318
Foto: ZTE

Uret skal nemlig have mange af de funktioner, som forældre efterspørger i en mobiltelefon. Man kan chatte med hinanden, lægge talebeskeder og endda have videoopkald.

Med kalenderfunktionen kan forældrene planlægge aktiviteter, så børnene kan holde styr på deres træning mm. og oprette to-do-lister.

Læs også TEST: HMD Fusion X1 Xplora har i næsten et årti solgt smartwatches til børn, som også kan bruges til at føre telefonsamtaler med. Nu har HMD (Human Mobile Devices) i samarbejde med Xplora udviklet en smartphone, Fusion X1, som betjenes på samme måde som smart-urene via Xploras app.

Positioneringsfunktionen giver forældrene mulighed for at få en notifikation, hvis barnet forlader de trygge zoner eller blive advaret, hvis det nærmer sig et farligt område. Barnet kan sende et nødsignal med sin position ved at trykke på SOS-knappen.

Protective case
Coveret giver mulighed for at bære uret på forskelige måder. (Foto: ZTE)

For at sikre sig, at børnene er trygge, er det kun godkendte kontakter, der kan ringe eller sende beskeder til ZTE K2 Pro. Derudover kan forældrene styre, hvilke funktioner der kan bruges i skoletiden via School Mode, så distraherende funktioner ikke er tilgængelige i løbet af skoledagen.

Annonce

Uret er skabt til at kunne tåle lidt af hvert med en IP68-klassificering for at modstå snavs og vand. Batteriet skal kunne holde hele dagen.

Pris og tilgængelighed

ZTE K2 Pro vil kunne fås hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på 1.299 kroner.

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul

Pixel-mobilerne får Airdrop

Frankrig om chatkontrol: "Vi er taget som gidsel af databeskyttelsen"

Slut med årlige iPhone-lanceringer

Lover langsom og rolig Android-oplevelse