TEST: Scansonic HD M20.2

Man kunne måske forledes til at tro, at M20.2 er en finjusteret version af M20. Men i virkeligheden er der tale om en helt ny højttaler fra Scansonic HD.    

“Den burde nok have haft et andet modelnavn, f.eks. M200. Det ville have været mere oplysende,” indrømmer administrerende direktør Morten Kim Nielsen i en e-mail.   

Den danske producent, som er en del af Dantax-gruppen sammen med det prestigefyldte Raidho-mærke, har bevaret de bedste højttalerenheder fra den gamle M-serie, men man har bygget en helt ny konstruktion op omkring dem.   

Helt ny konstruktion

Den mest fundamentale ændring er, at M20.2 bruger passive enheder (slavebasser) i stedet for basrefleksporte. To 13 x 23 centimeter slaverbasser på bagsiden erstatter den tidligere portløsning. Det giver flere fordele: Eliminering af portstøj, strammere og mere kontrolleret bas, og ikke mindst større fleksibilitet ved placering i rummet. Højttaleren kan nu placeres tættere på væggen, uden at bassen bliver overdrevet eller ukontrolleret.   

Scansonic har beholdt sin berømte bånddiskant, en kapton/aluminium-konstruktion, som kun vejer 0,03 gram. Det er ca. 50 gange lettere end en konventionel dome-diskant, og det betaler sig i form af lynhurtig respons og forhåbentlig også evnen til at gengive selv de fineste detaljer uden forvrængning. Frekvensområdet er opgivet til 30 kHz, hvilket er et godt stykke over det hørbare område for mennesker.   

Til mellemtone og bas bruger M20.2 to 13,5 cm store højttalerenheder med en særlig firelags-membran i et bikagemønster. Målet er at balancere styrke, stivhed og elasticitet for at minimere forvrængning. Når alt kommer til alt, er en ren og detaljeret lyd vigtig, når musikken skal nydes fuldt ud!   

Designmæssigt adskiller M20.2 sig fra sine forgængere. Hvor tidligere modeller havde meget slanke profiler, har M20.2 en bredere front og bliver smallere bagtil. Højttalerne fås i satinhvid eller -sort og passer elegant ind i et moderne og minimalistisk hjem.   

Kostbart delefilter

På indersiden af Scansonic HD M20.2 er der et helt nyt delefilter. Det er ellers ikke usædvanligt at skære i omkostningerne her, men Scansonic har haft spenderbukserne på til både kondensatorer, spoler og modstande af høj kvalitet, som normalt er forbeholdt betydeligt dyrere højttalere. Dette for at minimere signaltab og opnå den bedst mulige faserespons. Det er ikke kun vigtigt for dynamikken, men også for at kunne tegne et så præcist og korrekt stereolydbillede op som muligt. Hvor lyden hænger frit mellem højttalerne ud mod horisonten i stedet for at klamre sig til to halvdvaske højttalere i hver sin side af rummet.  

Højttalerne har en behagelig impedans på 8 ohm, med 4 ohm som minimum. Sammen med en generøs følsomhed på 88 dB betyder det, at M20.2 ikke er særlig krævende, når det gælder forstærkeren. Men som altid gælder det om ikke at spare på elektronikken, hvis målet er at få højttalerne til at yde deres allerbedste. Og det er det jo.  

Forskellige forstærkere

I løbet af testperioden er højttalerne blevet drevet af integrerede forstærkere som McIntosh MSA5500 og den nu udgåede Hegel H590. McIntosh’en lyder lækkert og cremet, mens Hegel’en har nærmest uudtømmelige mængder kræfter og en ekstremt dynamisk mellemtone. Også den langt mere prisvenlige Hegel H120 har fået lov at prøve kræfter med god succes, men jeg vil mene, at H190V til 27.500 kroner nok er den, der passer bedst af dem, når man vejer pris op mod ydelse.  

Men den største aha-oplevelse for mig var nok alligevel Cyrus 40 AMP med 40 ST i front (test kommer snart). De to bokse tilsammen er ganske vist lige så dyre som H590 alene, men den måde, Cyrus kombinerer dynamik med en ekstremt opløst og musikalsk lydbillede på, er eksemplarisk. Det lyder næsten, som om man pludselig har fået sig en centerhøjttaler, der binder yderkanterne sammen.  

Superluftig diskant

Jeg bliver straks bjergtaget af, hvor sømløst bånddiskanterne integrerer sig med mellemtoneenhederne. Det er ikke en selvfølge, da bånddiskanter har en speciel spredning, men Scansonic har løst det på en imponerende måde. Bruce Springsteens I’m On Fire afslører højttalernes evne til at skabe en tydelig ‘fantomcenterkanal’. Hans stemme står tydeligt placeret i midten, mens detaljerne i produktionen er placeres præcist i lydbilledet. Ved at vinkle højttalerne indad forstærkes effekten yderligere.  

Lordes Royals sætter dynamikken og bassen på prøve. De passive enheder leverer en overraskende stram og kontrolleret bas. Selv om den ikke når de allerdybeste frekvenser med samme autoritet som meget større højttalere, er balancen og luften imponerende. Bassen er hurtig, artikuleret og giver et solidt fundament.  

Frigjort lyd og imponerende mellemtone

Jo mere jeg lytter, desto mere imponeret bliver jeg over, hvor frigjort M20.2 lyder. Sprødheden i den øvre mellemtone er især slående – den unge Marie-Elisabeth Heckers cello lyder vidunderligt virkelighedstro, mens klavertangenterne danser legende i lydbilledet. Diskanten følger op med masser af luft, og det er bemærkelsesværdigt, hvor meget kvalitet man får til prisen.  

I en direkte sammenligning med Respons Jussi – en gulvstående højttalermodel, der koster hele 200.000 kroner parret – slipper musikken faktisk mere frit ud fra Scansonic. Det er ret imponerende, da dynamik og frit bevægelige enheder er selve kernen i Respons’ DNA. Ganske vist har Respons’ beryllium-diskant store kvaliteter, og disse højttalere er endnu mere homogene med en bedre illusion af, at alle frekvensområder kommer fra et fælles punkt. Spredningen er også mere jævn med Respons-højttalerne, så du får stort set den samme øvre frekvensrespons, uanset hvor du står i rummet.  

Scansonics bånddiskant har derimod en mere retningsbestemt spredning, og man kan ærlig talt en smule forskel på lyden, når man står, sammenlignet med når man sidder. Men det er ikke i nærheden af nogen af de skrækeksempler, vi har hørt fra bånddiskanter, og M20.2 har ikke noget udpræget smalt sweet spot.  

Rocker over prisskiltet

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for virkelig tung rock. Nine Inch Nails lyder federe og slår hårdere igennem med Scansonic, samtidig med at der er en lethed i lysere instrumenter, som de fleste konkurrenter i prisklassen må lede længe efter. Højttalerne kan sagtens stille op ved startstregen med både Revival Atalante 4 og KEF R7 Meta og komme derfra med æren i behold. De lyder simpelthen så komplette og er så lette at holde af, at de vil være det, mange mennesker leder efter.  

 

Konklusion

Scansonic HD M20.2 repræsenterer en helt ny tankegang fra den danske producent, ikke bare en opgradering. Den helhedsorienterede integration mellem bånddiskanten og mellemtoneenhederne er umådelig vellykket i denne prisklasse. Med en naturlig, varm og engagerende klangbalance, sprødheden i den øvre mellemtone og den luftige, detaljerede diskant er det svært at tro, at højttalerne kun koster 22.000 kr. Overgangen til slavebasser har resulteret i en mere kontrolleret bas og større fleksibilitet ved placering i rummet. Dette er virkelig en højttaler, der præsterer langt over sin prisklasse, og som på nogle områder kan konkurrere med modeller, der koster mange gange mere.