TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Wanbo lancerer Vali 1 og T2 Ultra: Smarte bærbare projektorer

Wambos små projektorer optager ikke meget plads, kan give et stort billede, og priserne virker fornuftige.

Af / 14/08/2025 - 15:00
Wanbo lancerer Vali 1 og T2 Ultra: Smarte bærbare projektorer

Kinesiske Wanbo er et relativt ungt projektormærke (etableret i 2016), som har specialiseret sig i smarte, små og prisvenlige projektorer til det private marked. De lancerer nu to nye modeller: Vali 1 og T2 Ultra. Begge bruger grænsefladen Android TV 11, en officielt certificeret Netflix-app og virksomhedens nyeste automatiske billedkorrektion, ASA 3.0.

Markedet for små og fleksible smart-projektorer er på vej op, og priserne er på vej ned: Disse små banditter er nemme at sætte op, indstiller sig automatisk og kan levere et kæmpestort billede på forskellige overflader. Nogle er batteridrevne, mens andre (som disse fra Wanbo) kræver en strømforsyning, men leverer til gengæld en god lysstyrke.

Billedet er som regel langt fra perfekt og kan ikke sammenlignes med en fuldblods, stationær hjemmebioprojektor, men det kan være tilstrækkeligt til let underholdning.

Wanbo Vali 1

6970885350825-4 6970885350825-5 6970885350825-2
<
>
Wanbo Vale 1. (Foto: Produsenten)

Wanbo er et mærke, som det næppe er alle, der har hørt om, men virksomheden samarbejder med bl.a. det mere kendte Xiaomi om enkelte produkter, og de hævder at have mere end 60-100 patenter inden for ‘intelligent projektionsteknologi’.

Vali 1 er producentens nye smart-projektor med Full HD 1080p-opløsning, og den byder på en respektabel lysstyrke på 900 ANSI-lumen. Med en 200° justerbar arm kan billedet rettes mod både væg, loft eller lærred uden fastmontering, mens ±30° automatisk keystone-korrektion retter billedet op på få sekunder, hævdes det.

Annonce

Hele pointen med en smart-projektor er, at den skal være hurtig og nem at sætte op, og Wanbos ASA 3.0-system byder på funktioner som autofokus, auto-keystone, skærmtilpasning og undvigelse af forhindringer.

Med Android-brugergrænsefladen ombord er der masser af adgang til apps og streamingtjenester som Netflix, YouTube, Disney+ og HBO Max. Wanbo gør meget ud af at understrege, at deres projektorer er certificeret af Netflix, hvilket er en forudsætning for, at app’en kan fungere. Med Chromecast vil det også være nemt at dele indhold fra mobilen.

Lyden kommer fra et par indbyggede 6 watt stereohøjttalere, og Vali 1 har en dedikeret Game Mode, der sikrer lav latenstid, når man spiller. Den store 10 cm køleblæser siges at holde et lavt støjniveau.

Wanbo T2 Ultra

6970885350900-6 6970885350900-1
<
>
Wanbo T2 Ultra. (Foto: Produsenten)

T2 Ultra er et mere prisvenligt alternativ, som nøjes med 500 ANSI-lumen lysstyrke, fuld HD-opløsning og den samme ASA 3.0-teknologi. Også her får man Android TV 11, Netflix- og Disney+-understøttelse samt et 120° gimbal-stativ, som gør det nemt at placere den – selv ved loftsprojektion. Støjniveauet er opgivet til lave 30 dB.

Lydsiden virker lidt spændende, da den siges at blive håndteret af 10 watt-højttalere med dobbelte basmembraner, der strækker sig ned til 40 Hz! Hvis det viser sig at holde stik, burde den lille projektor også kunne fungere godt til simpel musikunderholdning.

Læs også Nyhed: Yaber-projektorer er nu tilgængelige i Danmark Yabers projektorer giver ikke bare et stort billede - men også kraftig bas!
Læs også Nyhed: Thomson lancerer Vega og Sirius: Smartbio – uanset hvor du er Kan dette være den perfekte rejsekammerat?

Pris og tilgængelighed

Wanbo Vali 1 og T2 Ultra er i handelen nu og sælges bl.a. hos Computersalg. Priserne ligger på omkring 1.999 kroner for Vali 1 og 1.799 kroner for T2 Ultra.

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Kraftfuld receiver til en komplet hjemmebiograf

Verdens største basmonster!

Godt nyt til Sennheiser-ejere

Biografbillede 1-2-3?

Tag projektoren med på tur

Biografglæde i 4K – uden at lænse tegnebogen?

XGIMI's nye projektorer bliver mere bærbare

Nye JBL-soundbars med AI-lyd

Er dette verdens første projektor med subwoofer?

Dolby og TCL "flexer" med ny lydteknologi

Sonys projektorer er tilbage i Europa efter to måneders pause

Kraftværker til hjemmebiografen fra Marantz