En soundbar er løsningen for dem, der ønsker at opgradere deres TV-lyd uden at fylde stuen med højttalere. Med Stage Pro vil Creative nu gøre noget ved lyden på hjemmekontoret eller på gaming-udstyret.
Soundbaren er lille nok til at passe foran en computer-skærm, men Creative lover, at den er kraftig nok til at fylde et helt rum med lyd. Vi må vente og se, men i det mindste kommer den 55 cm smalle Stage Pro med en separat subwoofer til at tage sig af bassen.

To måder at lytte på
Creative Stage Pro har to lyttetilstande, hvor “Near Field” er tilpasset til brug når du sidder tæt på, mens “Far Field” er optimeret til TV-kiggeri og filmaftener, hvor du sidder længere væk.
Det gør Stage Pro til en af de få soundbars, der kan fungere godt i begge situationer. Du kan nemt skifte mellem tilstandene med fjernbetjeningen.

SuperWide for en bedre rumfølelse
De fleste soundbars har en eller anden form for surround-tilstand, som Creative Stage Pro kalder SuperWide. Det udvider lydbilledet ud over soundbarens fysiske grænser og skaber en bedre rumfornemmelse.
Den understøtter også Dolby Audio, som giver klarere dialog og bedre dynamik i film og serier, der understøtter formatet. Den mangler dog Dolby Atmos, som også ville udvide lydbilledet opad i højden.

Kan tilsluttes til “alt”
Stage Pro har HDMI ARC for nem tilslutning til dit TV, mens streaming fra din mobil eller tablet sker via Bluetooth. Der er også en optisk digital indgang, 3,5 mm AUX og USB-C til PC-lyd.
Du kan således bruge den til det meste. I en typisk stue kan du tilslutte spillekonsoller som Nintendo Switch eller PlayStation direkte til TV’et, som så sender lyden til Stage Pro via HDMI ARC.
Kræfter nok?
Den lille soundbar er beregnet til at levere i alt 80 watt RMS, fordelt på 20 watt til hver af de to hovedkanaler og 40 watt til subwooferen. Det giver en samlet spidseffekt på 160 watt, hvilket burde være mere end nok til et mindre rum.
Frekvensresponsen strækker sig fra 50 Hz til 20 kHz, så den går ikke så dybt i bassen som dyrere systemer. Men til denne pris er det helt acceptabelt.

Creative Stage Pro: Pris og tilgængelighed
Creative Stage Pro koster 170 euro, hvilket svarer til omkring 1.300 kroner. Den er allerede på det amerikanske marked, men selv om den også har sin egen landingsside på den europæiske hjemmeside, er det endnu ikke muligt at bestille den her. Det vil sandsynligvis ændre sig meget snart.
Mere info: nordic.creative.com
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



