Marathon Fusion hævder at kunne lave guld

Alkymisternes århundredgamle drøm om transmutation eller Chrysopoeia – altså at at ændre et uædelt metal til det pureste guld – er nu blevet en højteknologisk forretningsplan. Firmaet Marathon Fusion, der holder til i San Francisco, har meldt ud, at de har en plan for, hvordan man kan bruge fusionsreaktorer til at omdanne kviksølv til det ædle metal.

Ideen, der lyder som noget fra en science fiction-roman, er i princippet en form for moderne, nuklear alkymi. Ved at bombardere kviksølv-isotoper med de neutroner, der er et biprodukt af fusionsprocessen, skulle man kunne “slå” protoner ud af kviksølvatomerne og dermed omdanne dem til stabilt guld.

At skabe guld gennem netutronbombardement af andre stoffer er beviseligt muligt. I 1980 lykkedes dette for Glenn Seaborg og K. Aleklett på Lawrence Berkeley-laboratoriet i USA.  National Laboratory. Og forskere på CERN har i flere omgange skabt 18-karat guld. Men mængderne af guld har været næsten uendeligt små. Det mest “succesfulde” forsøg fandt sted tidligere på året, hvor man ved hjælp af Large Hadron Collider-acceleratoren skabte knap en tusindedel af et mikrogram guld. Forsøget lykkedes, men man kunne ikke engang lave en tandfyldning på en myre med guldet.

Fem ton guld om året

Hos Marathon fusion er man noget mere optimistiske. Hvis man skal tro deres egne – men endnu ikke fagfællebedømte – forskningspapirer, kan et enkelt fusionskraftværk på 1 gigawatt ifølge deres beregninger kunne producere op imod 5.000 kg guld om året. Med de nuværende guldpriser svarer det til en årlig sidegevinst på den nette sum af omkring 4 milliarder kroner. En indtægt, der potentielt kan matche salget af selve elektriciteten fra kraftværket. I hvert fald så længe der ikke laves så meget guld, at det påvirker verdensmarkedsprisen…

Teorien er, at man kan introducere kviksølv-isotopen kviksølv-198 i reaktorens periferi. Når de energirige neutroner fra fusionsprocessen – hvor brintisotoper smelter sammen og danner helium – rammer kviksølvet, omdannes det til en ustabil isotop, kviksølv-197. Denne isotop vil derefter over et par dage henfalde til det stabile og eftertragtede guld-197.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det måske også.

For selvom ideen har vakt opsigt og nysgerrighed blandt forskere og investorer, er der adskillige, og ganske store, forhindringer på vejen. Først og fremmest er fusionsenergi i sig selv stadig på et eksperimentelt stadie. Selvom der gøres store fremskridt, er der endnu ingen kommercielt levedygtige fusionskraftværker i drift. At tilføje en guldfabrik til ligningen gør ikke just udfordringen mindre.

En gylden fremtid eller varm luft?

Historien om fusionsenergi er brolagt med store løfter og forsinkede tidsplaner. Kritikere maner da også til besindighed og påpeger, at transmutationsprocessen tilføjer endnu et lag af kompleksitet til en i forvejen uhyre kompliceret teknologi.

Marathon Fusion, der blev grundlagt i 2023, har dog formået at rejse en vis startkapital fra både private investorer og amerikanske statsfonde. Om deres gyldne løfter viser sig at være en revolution for både energisektoren og ædelmetalmarkedet, eller om det blot er endnu et eksempel på teknologisk ønsketænkning, vil kun fremtiden vise.

Indtil da kan vi andre jo passende fundere over, om vores gamle kviksølvtermometre pludselig skulle vise sig at være en pensionsopsparing i forklædning. Sandsynligheden er dog, indtil videre, forsvindende lille.

Kilde: Gizmodo, CERN