TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Apple Watch skal oplades hver dag

Batteriet holder kun en enkelt dag på en opladning.

Af / 15/09/2014 - 16:40
Apple Watch skal oplades hver dag

For knap en uge siden lancerede Apple endelig det længe ventede smart-ur, Apple Watch, men de sagde ikke noget om, hvor længe det kan holde på en opladning. Nu har vi svaret, og det er desværre ikke særligt opmuntrende.

Kun en enkelt dag skal Apple Watch kunne holde på én opladning, siger kilder i Apple til webstedet recode.net.

Apple Watch kommer med trådløs opladning, og Apple forventer, at brugerne oplader uret hver dag, siger talsperson Nat Kerris i en officiel kommentar til recode, selvom hun nægter at be- eller afkræfte de uofficielle forlydender om urets batterikapacitet.

Apple-Watch-8-685x505

Men recodes kilder oplyser dog, at man internt hos Apple ikke er helt tilfredse med batteritiden og arbejder på at forbedre den frem til lanceringen af Apple Watch i begyndelsen af 2015.

Annonce

Man har lov at håbe, for netop en kort batteritid er et stort problem for smart-ure, som man for eksempel bør kunne tage med på kortere rejser over flere dage uden at være nødt til at medbringe en oplader.

Præcis dette var et af vores vigtigste kritikpunkter, da vi testede Samsungs første smart-ur, Galaxy Gear, for knap et år siden.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gratis AI-diktering fra Google

Oversæt med hvilke som helst hovedtelefoner

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben