TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Her er GPMI – Kinas alternativ til HDMI-kablet

En gruppe kinesiske TV- og computerproducenter er gået sammen om at skabe en ny, fælles kabelstandard kaldet GPMI.

Af / 08/04/2025 - 13:50
Her er GPMI – Kinas alternativ til HDMI-kablet

HDMI (High Definition Multimedia Interface) er en velkendt forbindelsestype til overførsel af video og lyd mellem elektroniske produkter. Men nu lancerer kinesiske producenter et separat alternativ kaldet GPMI.

De fleste TV-skærme, computerskærme og hjemmebiografprodukter bruger i dag det velkendte HDMI-kabel samt DisplayPort og USB-C, som alle er udviklet i USA. Den nye GPMI-standard er tydeligvis designet til at konkurrere med disse og vil sandsynligvis være mest relevant for det kinesiske hjemmemarked.

gpmi 2
(Foto: Hisilicon)

GPMI – ny grænseflade til video, lyd og strøm

GPMI (General Purpose Media Interface) er udviklet af det kinesiske firma Hisilicon i samarbejde med Shenzhen 8K UHD Video Industry Cooperation Alliance, som består af 50 kinesiske teknologivirksomheder, herunder Huawei, Hisense, Skyworth og TCL.

Hvis man læser pressemeddelelsen fra Hisilicon, kan det tolkes som om, at de kinesiske producenter mener, at den nuværende HDMI-grænseflade er forældet: Den lider under begrænset funktionalitet og ringe udviklingspotentiale og vil derfor have svært ved at opfylde fremtidige behov i branchen, hævdes det. Markedet for UHD-lyd og -video har brug for en ny teknologi, og GPMI siges at være svaret.

GPMI standard
Den nye GPMI-standard kombinerer video, lyd, data og strøm i et enkelt kabel og vil også give hurtigere dataoverførsel. (Foto: Hisilicon)

GPMI-kablet kommer i to varianter – GPMI Type-B, som ser ud til at være et helt nyt og proprietært stik, og GPMI Type-C, som er kompatibelt med den eksisterende USB-C-standard.

Annonce

Type-B-versionen kan levere strøm op til 480 W og imponerende 192 Gbps data – dobbelt så meget som den nye HDMI 2.2-standard. Det kan f.eks. være relevant for bærbare gaming-laptops.

Her kan du se GPMI sammenlignet med eksisterende standarder:

Standard Båndbredde Strømforsyning
GPMI Type-B 192 Gbps 480W
GPMI Type-C 96 Gbps 240W
HDMI 2.2 FRL 96 Gbps N/A
HDMI 2.1 FRL 48 Gbps N/A
HDMI 2.1 TMDS 18 Gbps N/A
Thunderbolt 4 40 Gbps 100W
Thunderbolt 5 80 Gbps 240W
USB4 40 Gbps 240W
USB4.2 80 Gbps 240W
DisplayPort 2.1 UHBR20 80 Gbps N/A

Mest relevant i Kina til at begynde med

GPMI er en relativt ny standard, og erfaringen viser, at det tager længere tid for sådan en ny standard at blive udbredt på nye markeder. Derfor vil GPMI nok være mest relevant for det kinesiske hjemmemarked, men vi vil måske også se det i Europa på sigt – måske primært i dataprodukter.

Læs også Nyhed: CES 2025: Ny HDMI 2.2-standard fordobler båndbredden til 96 Gbps – og kræver nyt kabel Organisationen bag HDMI-standarden, HDMI Forum, havde store nyheder på CES 2025.
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Sådan bliver årets TV'er fra TCL

QLED-kamp om prikkerne!

Panasonic viser TV-muskler: Nye OLED-skærme skal udfordre LG og Samsung

Forårslancering af Samsung-TV

LG lancerer ny OLED-teknologi

Nu kan du gøre et TV-kup

TCL høster designpriser

Dette TV kan trilles hvorhen du vil

Samsung The Terrace: Tåler endnu dårligere vejr

Ny kinesisk HDMI-konkurrent

Her er Sonys nye TV-modeller for 2025

Samsung TV på et museum?