Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

iWatch bliver lanceret 9. september

Rygterne har floreret i årevis, men nu skulle den være god nok. Apple vil lancere et “wearable device” sammen med iPhone 6.

Skrevet af / 28/08/2014 - 00:32
iWatch bliver lanceret 9. september

Lanceringen af den næste iPhone nærmer sig med stormskridt. Alle rygter tyder på, at Apple vil afholde et arrangement den 9. september, hvor iPhone 6 vil blive lanceret, men nu melder den amerikanske teknologi-blogger, John Paczkowski, via sit websted, recode.net, at Apple ved samme lejlighed vil præsentere et nyt “wearable device” – altså et produkt, man kan bære på kroppen.

Paczkowski bruger ikke selv ordet “iWatch”, men efter mange måneder med rygter om Apples kommende smart-ur er det nærliggende at forvente, at netop iWatch er det nye “wearable device”, som Apple vil lancere sammen med iPhone 6.

Ifølge recode.net vil det nye produkt gøre brug af de nye HealthKit- og HomeKit-funktioner i iOS 8 – den nye version af Apples mobile operativsystem. Den nye Health-app, som er en del af HealthKit, holder styr på puls, kalorier, blodsukker, kolesterol, medicin og meget mere, og du kan oprette dit eget journalkort med vigtig information — såsom blodtype og allergier — som man kan tilgå direkte fra låseskærmen i tilfælde af uheld.

En ny app med navnet Health samler og viser informationer om dit helbred, indsamlet fra dine fitness-enheder og – apps.
En ny app med navnet Health samler og viser informationer om dit helbred, indsamlet fra dine fitness-enheder og – apps.

Med HomeKit-funktionerne skal brugeren for eksempel kunne styre lyset i stuen, checke om hoveddøren er låst eller tænde for varmen en halv time, før han kommer hjem. Med andre ord bliver HomeKit kernen i det digitale hjem, og skal i øvrigt også arbejde sammen med Apples stemmestyringssoftware, den personlige assistent Siri.

Noget tyder altså på, at iWatch kan blive en meget central del af Apples digitale strategi. I hvert giver de aktuelle rygter os god grund til at glæde os endnu mere til lanceringen den 9. september, end vi allerede gjorde.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er HMD's egne mobiler

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top