TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Android 15 kommer d. 15. oktober

Pixel-brugere står forrest i køen til opdateringen.

Af / 19/09/2024 - 12:51
Android 15 kommer d. 15. oktober

Google har endelig sat dato på udrulningen af Android 15, også kendt som “Vanilla Ice Cream”. Opdateringen ruller ud til kompatible Pixel-telefoner fra den 15. oktober i år, skriver Android Headlines.

Android 15 bliver i første omgang rullet ud til Googles egne Pixel-mobiler fra 6-serien og frem. For ejere af Pixel 6 og 6 Pro er det værd at bemærke, at dette bliver den sidste store systemopdatering, selvom sikkerhedsopdateringer fortsætter frem til 2026.

Frigivelsen af Android 15 følger en lidt anden tidsplan end normalt. Selvom Google allerede offentliggjorde koden i starten af september, må Pixel-brugerne vente til midten af oktober. Tiden er sandsynligvis brugt på at finjustere systemet og rette fejl, så man undgår de startvanskeligheder, som tidligere versioner har været plaget af.

Brugerne kan se frem til forbedringer såsom bedre systemintegration, øget sikkerhed og flere AI-funktioner.

Som nævnt er Pixel-mobilerne først i køen til den nye Android-version. Har man en Android-smartphone fra en anden producent, må man væbne sig med tålmodighed. Alt efter mærke og model kan der gå uger eller måneder, før opdateringen bliver tilgængelig.

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung Galaxy S26: Kæmpe læk afslører de sidste detaljer

Universal Airtag til halv pris

Tid til at udskifte din Galaxy S21?

Lad børnene slippe for presset fra sociale medier

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris

Opdater din gamle iPhone nu!

Nemmere at finde mistede nøgler? Apple opgraderer AirTag

OnePlus på vej mod lukning?