TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Alienware AW2725QF kan både være hurtig og højt opløst

Alienware AW2725QF har to personligheder: Den kan enten være hurtig gaming-skærm eller superskarp 4K-skærm.

Alienware AW2725QF kan både være hurtig og højt opløst

Den nyeste gaming-skærm fra Dells gaming-mærke Alienware er faktisk to skærme på en gang.

Alienware AW2725QF er en 27″ flad gaming-skærm, der er sat i verden for at løse det problem, gamere altid står overfor, når de er nødt til at vælge mellem høj opdateringshastighed og høj skærmopløsning.

I følge Dell får man her det bedste fra begge verdener, uden at gå på kompromis med nogen af delene. Alienware-skærmen har nemlig to tilstande: En 4K-tilstand (3.840 x 2.160 pixel) og 180 Hz opdateringsfrekvens til visuelt krævende spil. Og en lynhurtig FHD-tilstand (1.920 x 1.080 pixel) med 360 Hz opdatering til actionprægede spil. Derudover kan AW2725QF bruges til både PC og spillekonsol.

aw2725qf front and back view
(Foto: Dell)

Man kan vælge mellem de to tilstande med et enkelt tryk på en knap. Når skærmen skifter fra 4K/180Hz-tilstanden til FullHD/360Hz, kombineres fire pixels til én, så opdateringshastigheden fordobles til 360Hz.

Takket være HDMI 2.1 med høj båndbredde er det muligt at spille konsolspil op til 4K 120Hz (op til 4K 180Hz på PC). Derudover er det muligt at forbinde skærmen til de foretrukne højttalere eller soundbar, takket være understøttelse af eARC.

Annonce

Pris og tilgængelighed

Alienware 27” 4K Dual-Resolution Gaming Monitor (AW2725QF) kan købes fra 12. september 2024. Prisen er indtil videre ukendt.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Belkin satser på gaming

Apple på vej med ny gaming-app

Lynhurtig gaming hos Asus

Logitech forbedrer sin opskrift i nyt headset

Kunst-computer og AI-håndholdt fra MSI

Plaster på såret: Ny GTA 6-trailer

GTA 6 kommer 26. maj ... 2026

Hurtig og skarp Predator-skærm

Nu kan du spille Xbox uden konsol

Gaming i Dolby Atmos til behagelig pris

Slanke spillere fra Acer

Mini-LED til seriøs gaming