TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nu lander Lumia 630 i Danmark

Første Nokia-telefon efter Microsofts overtagelse bliver den billige Lumia 630.

Nu lander Lumia 630 i Danmark

Nokia er nu endeligt blevet en del af Microsoft, men navnet holder ved – indtil videre i hvert fald. Det gør også Lumia-serien. Den første af forårets telefoner fra den kant, som når Danmark, bliver den økonomiske Lumia 630, som vi tidligere på måneden lagde hånd på ved den internationale pressepræsentation.

Lumia 630 bliver leveret med Windows Phone 8.1, og den får en række forbedringer fra tidligere versioner af styresystemet. Det gælder f.eks. meddelelsescenteret “Action Centre”, som samler kommunikationen på sociale kanaler som Facebook, WhatsApp og Instagram.

“Vi er overbeviste om, at Lumia 630 vil blive betragtet som den bedste smartphone inden for sin priskategori”, siger Niels Kjelstrup, som er Product Marketing Manager i Microsoft Mobile Skandinavien.

Telefonen kommer også med mobile versioner af Microsoft Office, samt OneDrive. Det samme gælder den gratis navigation fra HERE Maps og HERE Drive+. Der er 8GB hukommelse med mulighed for at udvide med op til 128 GB. Endvidere kommer Lumia 630 med en Snapdragon quadcore-processor samt en 4,5″ skærm.

Tilgængelighed og pris
Lumia 630 får en vejledende på 1.195 kr, og kan købes fra 15. maj. i orange, gul, sort og hvid. Man kan skifte farve med et udskifteligt cover.

Annonce

Fakta Nokia Lumia 630

  • Styresystem: Windows Phone 8.1
  • Skærm: 4,5″ IPS 854 x 480
  • Processor: 1,2 GHz quad-core Snapdragon 400
  • Lager: 512 MB / 8 GB + mikroSD op til 128 GB
  • Kamera: 5 MP 28mm F2,4
  • Trådløst: 3G/4G LTE, Wifi b/g/n, BT 4.0
  • Mål og vægt: 130 x 67 x 9,2 mm, 134 gram
  • Batteri: 1.830 mAh, 13-14 t. taletid, 25-27 dages standby

Nokia Lumia 630 dk

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan bliver iPhone 17

Galaxy S25 FE kommer tidligt

Danmark presser på for vidtgående chatkontrol i EU

Enden på Google Play Store?

Magnetisk opladning uden cover på vej til Pixel 10

Apple har frigivet iOS 18.6

Kinesiske Alibaba frigiver AI-briller

Qi2 nu med 25W opladning

Nothing klar med smartwatch med ChatGPT for under 1.000 kroner

Google viser Pixel 10 i teaser-video

Snart kan du teste iOS 26

Samsung registrerer varemærket "Galaxy Z TriFold" til sin første dobbeltfoldbare smartphone