TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Apples nye operativsystemer

Hvad ved vi om iOS 8 og Mac OS X 10.10?

Af / 14/04/2014 - 16:55
Apples nye operativsystemer

Der er ikke engang to måneder til, Apples årlige udviklerkongres, WWDC 14, løber af stablen. Ligesom sidste år foregår årets kongres i San Francisco, og ligesom sidste år regner vi stærkt med at se nye versioner af Apples to operativsystemer: iOS og Mac OS.

Sidste år fik begge platforme en stor overhaling. iOS 7 fik helt nyt design, mens Mac OS fik tilført mere end 200 nye funktioner.

I år skal vi ikke regne med en tilsvarende omkalfatring, men der vil alligevel blive plads til masser af nyheder. Især det kommende iOS 8 vil byde på talrige, nye funktioner. Her er de vigtigste:

Healthbook
Den vigtigste nye app i iOS 8 bliver Healthbook, som ligner Passbook, hvad design og opbygning angår. Healthbook er Apples pendant til Samsungs S Health app og skal være stedet, som samler alle oplysninger om brugerens fysiske aktiviteter og helbred – såsom hjerterytme, blodtryk, blodsukker, søvn, vægt, kalorieforbrug mm.

healthbook-book

Annonce

Healthbook vil givetvis kunne arbejde sammen med en række produkter på markedet – de såkaldte wearables og fitness-trackere – men at Apple fokuserer så meget på en sundheds-app i det nye iOS 8 er også et næsten sikkert tegn på, at iWatch eller et lignende produkt må være lige på trapperne.

healthbook-cards

Kort
Apples eget kort, der afløste Google Maps for et par opdateringer siden, fik ikke nogen god begyndelse. Det skal der laves om på nu med en ny version af Apple Maps, som kommer med bedre kort-data. Herunder muligheden for at navigere i den offentlige transport i mange byer rundt omkring i verden.

maps-transit

Ydelse
Mange brugere har klaget over, at de mange grafiske lag og animationer i iOS 7 har gjort operativsystemet tungt i r*ven. Apple vil imødekomme kritikken i iOS 8, som skulle blive langt hurtigere over hele linien.

Mac OS X Mavericks fik ikke den samme design-mæssige overhaling som iOS 7, men med den nye Mac OS-version, som går under kodenavnet Syrah, bliver brugerfladen inspireret af mange af de samme design-elementer, som præger iOS 7. Mac OS X 10.10 siges også at få indbygget den personlige assistent, Siri, som vi kender så godt fra iOS.

Sådan kunne Mac OS X 10.10 komme til at se ud. Et autentisk screenshot har vi ikke.
Sådan kunne Mac OS X 10.10 komme til at se ud. Et autentisk screenshot har vi ikke.

Kilde: 9to5mac.com

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie

Oplad mobilen med din drikkedunk

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor

Endelig en foldbar, du ikke behøver at passe på

Honor Robot Phone: Smartphone med bevægeligt kamera skal erstatte stativ og gimbal

Foldbare smartphones har et batteriproblem. Honor mener, at Magic V6 er svaret

Xiaomis nye mobil zoomer til 400 mm uden at billedet falder fra hinanden

Samsung Galaxy S26: Mere AI, mindre spildtid