TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Atalante 4 er familiens slanke medlem

Revival Audio vakte opsigt med deres debutmodeller, Atalante 3 og Atalante 5. Nu har de lavet en gulvstående mellemmodel.

Atalante 4 er familiens slanke medlem

Franske Revival Audio imponerede os, da de i 2022 lancerede kompakthøjttaleren Atalante 3 og den velvoksne standerhøjttaler Atalante 5. Bevares, de var ikke blandt de billigste, men den håndværksmæssige udførelse var førsteklasses – og lyden ligeså.

Nu har Revival Audio lavet en mellemste model, der naturligvis nok hedder Atalante 4, men som indeholder lidt anderledes variationer over temaet.

For det første er den en gulvhøjttaler. Det giver mulighed for relativt dybe basgengivelse, selv om kabinettet er smalt, da der ikke er noget “spild” af luftvolumen til et stativ.

Dernæst betyder det slanke format, at man har valgt at give Atalante 4 to basenheder i stedet for en. Så vidt vi kan se, er det samme syvtommers-enhed som i Atalante 3. Diskantenheden er også den samme som i de to andre modeller, mens der bruges en ny 5,25″ mellemtoneenhed imellem. Atalante 3 havde ingen problemer med at fungere som tovejs, men det her kan næsten kun blive endnu bedre.

Læs også TEST: Revival Audio Atalante 3 Revival Audio er et nyt fransk mærke, men folkene bag er erfarne og med rødder i kendte mærker. Det kan man godt høre!

Membranen på basenheder og mellemtone er lavet af flettede basaltfibre i en sandwichkonstruktion. Højttaleren måler 120 cm i højden og 35 cm i bredden, så den kræver lidt mere plads, end billedet umiddelbart antyder. Revival Audio anbefaler den til stuer på 30 til 60 kvadratmeter og sammen med forstærkere op til 200 watt.

Annonce

Revival Audio Atalante 4 koster 31.900 kroner for et sæt.

REVIVAL AUDIO Atalante Family 594x800 1
Hele Atalante-familien. (Foto: Revival Audio)

Mere info: Revival Audio

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Første soundbar fra Marshall

V-16 F: Nyt bæst af en subwoofer fra Dali

Tre nye højttalere i den absolutte topklasse

Fejrer jubilæum med specialmodel

Dansk high end i nye farver

Vi har hørt TCL og Dolbys nye højttalere

Første lyt til Audiovectors flagskib

Hvad siger du? Sonos soundbars får en ny funktion

BBC-klassikere i eksklusiv særudgave

Audiovector fremviser nyt flagskib

Ægte reolhøjtaler fra Fyne

Mere punch end fra studentervognen - og langt bedre lyd