Google ønsker at gøre musikafspilning med YouTube lettere og dermed erobre andele på streamingmarkedet.
Søger du efter en kendt musiker eller gruppe på desktopversionen af YouTube, vil du nu få en ny kolonne at se i højre side. Her får du de mest kendte numre med på pågældende kunstner at se, med links til tilhørende YouTube-videoer. Øverst er et miniaturebillede, som giver en genvej til en personlig playliste, hvor du kan høre på alle sangene efter hinanden.
Det gøres ikke forskel på officielle og uofficielle musikvideoer, så du risikerer at finde musikvideoer og andre videostumper, som er uploadet af fans. Her vurderes alene ud fra antallet af visninger!
Det findes også en afdeling for relaterede kunstnere, som gør det lettere at opdage ny musik. En egen fane for albums giver dig oversigten over albumudgivelser, med det nyeste først. Klik på albumet, og du får en afspilningsliste med de numre, der findes på YouTube fra det pågældende album. Denne oversigt findes dog ikke for alle kunstnere.
Reklame
Du må regne med at komme til at se nogle reklamer, når du søger musik på denne måde. Det rygtes imidlertid, at Google arbejder med en reklamefri abonnementsversion af YouTube, som skal tage kampen op med Spotify, Rdio, WiMP og den nye Beats Music-tjeneste.