TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nye rygter om Nokias Android-smartphone

Nokia X bliver angiveligt navnet på den kommende Android-mobil fra den finske mobilproducent, og den kommer med KitKat.

Af / 27/01/2014 - 12:17
Nye rygter om Nokias Android-smartphone

Rygterne om en kommende Android-smartphone fra Nokia vil ikke dø. Den finske mobilproducent, som snart vil være en del af Microsoft, har ellers de seneste år satset hele butikken på Windows Phone-operativsystemet fra netop Microsoft, men før jul dukkede der billeder op af et produkt, som gik under kodenavnet Nokia Normandy. Der skulle angiveligt være tale om en kommende billig-telefon med en skræddersyet udgave af Googles mobile operativsystem med en egen brugerflade – ligesom Amazons Kindle Fire-tablet.

Siden begyndelsen af december har der dog været stille om det, der i givet fald ville være et umage ægteskab imellem den største producent af Windows Phone-mobiler og søgemaskinegiganten Google, men nu er der igen gang i rygtemøllen.

Skærmbillede 2014-01-27 kl. 11.57.29

For det første har @evleaks, som også stod bag det første læk af billeder af den påståede Android-Nokia, nu tweetet, at Nokia Normandy kommer til at hedde Nokia X, ligesom der også er kommet billeder af, hvordan Nokias Android-version skulle komme til at se ud.

nokia-normandy-interface

Annonce

For det andet er Nokia X nu dukket op på en hjemmeside for en gadgetbutik i Vietnam – med navnet The Gioididong – og selvom telefonen af gode grunde ikke er til salg endnu, så kan vi læse os til en del af den kommende telefons specifikationer på den vietnamesiske side.

Så hvis vi ellers kan stole på thegioididong.com, så kommer Nokia X med 4”-skærm, 5 MP kamera, 1 GHz dual-core processor og Android 4.4 KitKat. Vi kan endnu ikke sige noget om prisen, men specifikationerne tyder på, at de første rygter om, at der vil blive tale om en smartphone i den billige ende, ikke er helt hen i vejret.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din gamle Amazon Kindle kan snart blive ubrugelig

Samsung-app bruger lyd til at bekæmpe køresyge

Samsung dropper sin besked-app - skift nu!

Foldbar iPhone ramt af tekniske problemer

Gratis AI-diktering fra Google

Oversæt med hvilke som helst hovedtelefoner

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen