Windows 8.1 er nu tilgængelig for Windows 8-brugere verden over og rulles ud som en gratis opdatering i Windows Store. Windows 8.1 bliver desuden tilgængelig på alle nye Windows-enheder og som separat software hos forhandlere fra d. 18. oktober.
Windows 8.1 er en videreudvikling af Windows 8-visionen om at skabe en personlig pc-oplevelse og viser samtidig Microsofts udvikling og lydhørhed over for markedet, skriver firmaet i en pressemeddelelse, som fortsætter:
”Med Windows 8.1 bygger vi videre på visionen for Windows 8, der især handler om at levere et komplet styresystem og intuitiv brugerflade, som er brugervenlig på tværs de mange nye og innovative enheder, der findes på markedet i dag – hvad enten man søger mobiliteten fra tablets og hybride enheder, eller om man søger produktiviteten fra en laptop eller en All-in-One-pc”, fortæller Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark.
Windows 8.1 rummer en række nyheder. Her er et par af dem:
- Bedre mulighed for individuel tilpasning med en forbedret startskærm, der kan skræddersys til den enkelte brugers behov ved hjælp af flere forskellige størrelser af Live Tiles, og nye designs og baggrundsfarver. Derudover kan brugerne selv vælge, hvordan de vil starte deres Windows-oplevelse: på startskærmen eller direkte på det klassiske Windows-skrivebord. Man kan altså helt springe over de farverige Live Tiles, hvis man skulle have de lyster.
- Nem navigation med relanceringen af den velkendte startknap, som for mange brugere er en ikonisk del af Windows-oplevelsen. En opdateret app-visning giver brugerne mulighed for at se alle deres apps på én gang, mens den nye Hjælp & Tips-app hjælper brugeren at blive fortrolig med Windows 8.1.

Startknappen er tilbage, og Windows kan nu også starte direkte i desktop-tilstand. - Bedre til multi-tasking og øget produktivitet med mulighed for at bruge og se op til fire apps på samme tid, fleksible visninger af hver enkelt app på skærmen, mulighed for at apps kan starte andre apps, og forbedret multi-visning, der gør det muligt for brugerne at se skrivebordet eller app’ene fra Windows Store.
- Indbygget lagring i skyen med SkyDrive Smart Files, hvor kan brugerne oprette, redigere, gemme og dele filer hvor som helst og når som helst, uanset hvilken enhed de benytter sig af.

Få mere information om Windows 8.1 på blogs.windows.com eller på microsoft.com/news.



