TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Samsung: Galaxy Gear “mangler noget særligt”

Selvom den koreanske elektronikgigant nærmest lige har lanceret det smarte ur, Galaxy Gear, kan Samsung allerede være på vej med en 2'er.

Af / 26/09/2013 - 15:40
Samsung: Galaxy Gear “mangler noget særligt”

Samsung Galaxy Gear blev lanceret for mindre end en måned siden på IFA-messen i Berlin. Vi venter stadig på vores testeksemplar, men blev en kende skuffede, da vi prøvede det smarte ur i forbindelse med pressekonferencen i Berlin.

DSC09650

I øjeblikket virker Galaxy Gear udelukkende sammen med Samsung Galaxy Note 3, som blev lanceret på samme IFA-pressemøde, og derfor skulle en software-update, der gør Galaxy Gear kompatibel med blandt andet Samsung Galaxy S4, være lige på trapperne, skriver The Korea Times.

I december kommer endnu en opdatering, der skal gøre Galaxy Gear kompatibel med Samsung Galaxy S III og Galaxy Note II.

DSC09659

Annonce

Men en helt ny version af Samsungs smartwatch kan komme allerede i begyndelsen af det nye år. Samsung nægter at offentliggøre salgstal for Galaxy Gear, ligesom firmaet også nægter, at en forbedret udgave af Galaxy Gear skulle være på trapperne. Men i en kryptisk udtalelse til The Korea Times siger en uidentificeret Samsung-medarbejder, at Samsung har “erkendt, at Gear mangler noget særligt.”

“Med mere investering i brugergrænseflade og brugeroplevelse, vil kommende Samsung-produkter gøre kunderne mere tilfredse,” siger medarbejderen til avisen.

Den koreanske teknologi-blog, Daum, bakker op om spekulationerne og skriver, at Samsung kan være klar med Galaxy Gear 2 allerede i forbindelse med CES 2014, som finder sted i Las Vegas i januar måned.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul

Pixel-mobilerne får Airdrop

Frankrig om chatkontrol: "Vi er taget som gidsel af databeskyttelsen"

Slut med årlige iPhone-lanceringer

Lover langsom og rolig Android-oplevelse