Pioneer har en lang tradition for meget gode stereoforstærkere og CD-afspillere. De blev gradvist borte fra kataloger og butikshylder, da fokus blev flyttet til plasma-tv og hjemmebiograf.
Efter successen med de super dyre high-end højttalere – og forstærkere – fra Pioneer-ejede TAD, er de endelig klar med en række nye stereoprodukter.
Med priser, der starter ved 2.000 kroner for en integreret forstærker og fortsætter opad med i alt fem modeller. SACD-afspillere og radio ser det lyst ud med for alle, som ønsker sig god lyd for relativt få penge.Den foreløbige topmodel hedder A-70 og findes i sølv eller sort. Den er specialtrimmet hos AIR Studios i London for bedst mulig lyd.
Her får man 2 x 50 w effekt i 8 ohm, 2 x 70 w i 4 ohm, klasse D forstærkning, som er langt mere effektiv end den traditionelle AB-variant og digitale indgange. Man kan tilslutte digitale lydkilder og bruge forstærkerens integrerede 192 Khz / 32 bit (ESS SABRE32) digitalkonverter, som garanteret forbedrer lyden fra de fleste digitale kilder.
Foruden nævnte A-70, kommer også A-50, A-30, A-20 og A-10, SACD-afspillerne PD-50, PD-30 og PD-10.
Netværksafspillerne N-50 og N-30, som støtter trådløs lydoverførsel med AirPlay, er allerede gammel nyt, og vi har skrevet om dem før.
Alle de nævnte modeller er enten i butikkerne eller på vej ud i butikkerne i løbet af de næste uger.
Sidst, men ikke mindst, er en række med tre AirPlay-højttalere. En kompakt model kaldet A1, den bærbare batteridrevne A3 og topmodelen A4 (XW-SMA1, XW-SMA3, og XW-SMA4).
De trådløse højttalere støtter også trådløs streaming via DLNA 1.5 og Pioneers Wireless Direct, som gør det muligt at streame direkte til højttaleren uden at måtte gå via et trådløst netværk. I A4 får man en 10 cm subwoofer med egen basrefleksport, to 7,6 cm mellemtoneelementer og to 19 mm diskanter.