TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Næste iPad mini får bedre skærm

Kilder fra Asien hævder, at Apple vil fokusere på skærmteknologi og vægt, når næste generation af iPad skal lanceres til næste år.

Af / 14/12/2012 - 15:56
Næste iPad mini får bedre skærm

Apples iPad mini er måske årets absolut fedeste gadget, men den krympede iPad har alligevel fået kritik for, at skærmen ikke er af retina-typen med høj opløsning som Apples andre håndholdte enheder, iPhone 4S, iPhone 5 og de to nyeste iPad-versioner.

Men skal man tro taiwanesiske Digitimes, så vil der blive rådet bod på det næste år, når iPad mini 2 – eller hvad den næste iPad mini nu kommer til at hedde – lanceres. Digitimes har informationerne fra diverse kilder i den del af branchen, som producerer skærmteknologi, og selvom det naturligvis ikke kan bekræftes fra officielt hold, så skulle den kommende iPad mini få en skærmopløsning på 2048 x 1536 pixels, hvilket svarer til skærmopløsningen på den nuværende iPad 3/iPad 4.

Stor iPad bliver lettere
I samme åndedrag vil Apple gøre den ”store” iPad lettere. Da iPad 3 blev lanceret i foråret var det en overraskelse af den negative slags, at vægten var steget fra 601 gram til 652 gram i forhold til den tidligere iPad 2, og det vil Apple altså også gøre noget ved nu. Digitimes hævder at vide, at Apple vil benytte en ny LED-teknologi, der kræver færre elementer for at drive den lysstærke og højoplyste retina-skærm, således at vægten og muligvis tykkelsen på en kommende iPad kan reduceres.

Rygter fra Digitimes skal altid tages med et gran salt, men mediet har tidligere demonstreret adgang til troværdige kilder, lige præcis når det gælder skærmteknologi. Det var blandt andet Digitimes, som forudså den første MacBook Pro med retina-display.

Kilde: 9to5mac.com

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt det nye fra Apple WWDC

Huawei-scenarie truer: USA stopper Xiaomis chip-udvikling

EU-chok: Nye regler kan få billige smartphones til at forsvinde fra markedet

Dropper Samsung Googles Gemini?

Samsung One UI 8 beta er på vej ud

Oneplus AI kommer snart

OnePlus 13R kan nu overføre filer direkte til Mac

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret

Ny OnePlus-tablet bliver Apple-kompatibel

Google Gemini kommer til dit smartwatch

Nu kan AI lave musik på mobilen

Huawei lancerer nye smartwatches, der tester din sundhed med fingerspidserne